BRF – hvordan 8 milliarder kom på afveje

Med salget af BRFkredit i 2014 står BRFfonden tilbage uden et reelt formål. Fonden er uden de karakteristika, der sædvanligvis kendetegner en fond. Eksempelvis er BRFfonden uden et almennyttigt formål. Alligevel kunne fondens bestyrelse i 2014 trække sig tilbage til ubemærketheden med en større formue.

I februar 2014 solgte BRFfonden sit realkreditselskab, BRFkredit, til Jyske Bank for 7,1 milliarder kroner. BRFfonden, der foretrak at kalde salget for en sammenlægning, blev vederlagt med 25 pct. af aktiekapitalen i Jyske Bank og 100 millioner kroner i byttepenge.

BRFkredit a/s er blevet til Jyske Realkredit A/S, et datterselskab i Jyske Bank koncernen. BRFfonden fik med salget af BRFkredit til formål gennem delejerskab af Jyske Bank A/S at videreføre den af Fonden hidtil drevne realkreditvirksomhed. Det forekommer en kende konstrueret. Jyske Bank skal sikkert nok finde ud af drive realkreditvirksomheden. Helt uden hjælp fra BRFfonden.

Det var et led i aftalen, at banken med en vedtægtsændring skulle sikre BRF’s bestyrelse 2 pladser i Jyske Banks bestyrelse. Men her gik Anders Dam fejl af den midtjyske folkesjæl. På bankens generalforsamling faldt forslaget, der skulle have sikret BRF’s bestyrelse a fast track til Jyske Banks bestyrelseslokaler.

Selv om BRF kom til at eje en fjerdedel af Jyske Bank, kan BRF alene stemme med 0,004 pct. af bankens aktiekapital. I Jyske Bank stemmer man som på generalforsamlingen i den lokale brugsforening.

BRFfonden, der med salget af realkreditvirksomheden havde udtømt sit formål, sidder tilbage med opgaven som venligtsindet, tandløs storaktionær i Jyske Bank. Det falder næppe inden for det formål, som stifterne i 1959 tiltænkte Byggeriets Realkreditfond.

En fond uden formål

En – i sammenhængen – tilfældig bestyrelse sidder tilbage med en formue på 8 milliarder kroner og en fond uden formål. Hvordan kan man dog gøre sig fortjent til det? Man ser for sig fondens formand, Lars Munch, som Jeppe i baronens seng: Ej! hvad er dog dette? Hvad er dette for en Herlighed, og hvordan er jeg kommen dertil? Drømmer jeg, eller er jeg vaagen? Ney, jeg er gandske vaagen.

Men oplevelsen af at vågne op i baronens seng var forbeholdt de få. Medens BRFfondens bestyrelse tidligere bestod af 9-11 medlemmer udpeget af og blandt BRF’s interessenter, så godkendte myndighederne i 2014 en vedtægtsændring, hvorefter BRFfonden fik en selvsupplerende bestyrelse med 6 medlemmer. BRFfonden ville være en rigtig fond. Den selvsupplerende bestyrelse er på plads; penge er der nok af. Nu mangler der blot et formål.

I fondens vedtægter er der ingen hjælp at hente. I modsætning til rigtige fonde, som vi kender dem, har BRFfonden ikke noget almennyttigt eller almenvelgørende formål. BRFfonden er ikke en sædvanlig fond; den er ikke stiftet af en afdød industribaron, der har testamenteret sin virksomhed til en fond, og som har ønsket at tilgodese sin eftertid, og sit eftermæle, ved at indsætte et almennyttigt formål i fondens vedtægter.

BRFfonden er etableret med det ene formål at udøve realkreditvirksomhed. Men netop dette formål afviklede fonden i 2014. BRFfonden forvalter en femtedel af aktiekapitalen i Jyske Bank og en likvid formue på 2,4 milliarder kroner. Herudover har fonden ingen aktiviteter. En fond skal efter den almindelige fondslovgivning have et eller flere bestemte formål. Opfylder BRFfonden, som er uden et reelt formål, overhovedet kriterierne for en fond?

BRFfonden foretager ikke uddelinger; det kan den ikke efter sine egne vedtægter. Situationen er uholdbar og har været det i nu 5 år. En tid lang gik bestyrelsen svanger med ideer til et almennyttigt formål, der kunne fungere som et figenblad for BRFfonden. I fjor lod bestyrelsen sig forlyde med, at fonden over en årrække vil skabe forudsætningerne for etablering af et antal kollegier for unge under uddannelse som bygningshåndværkere. Det første kollegium antages placeret i Horsens.

Det er godt fundet på. Men det er da underligt, at det ikke er stifterne men en langt senere, tilfældig bestyrelse, der beslutter fondens formål. Det er så meget mere underligt, som fondens stiftere går levende rundt iblandt os. Man kunne jo spørge dem.

Hjælpsomme myndigheder

Hvordan kunne det i 2014 dog være en opgave for myndighederne at hjælpe BRFfonden – en fond af særlig beskaffenhed men uden ethvert, reelt formål – til en ny tilværelse? Umiddelbart kunne det forekomme, at Erhvervsstyrelsen har været mere optaget af at hjælpe BRFfondens bestyrelse med at skaffe en formue på 8 milliarder kroner i sikkerhed end af at varetage almenvellets interesser.

Under Trekantregeringen (1957-60) fik vi fem nye obligationsudstedende fonde, der skulle bidrage til at dække et voksende finansieringsbehov. Alle var de politisk initieret; alle var de etableret med kapital fra den store fælleskasse. Med i pakken var tre reallånefonde, eller tredjeprioritetsinstitutter, der kom til verden i foråret 1959.

En af dem var Byggeriets Realkreditfond (senere BRFfonden), der er stiftet med en grundkapital på 750 millioner kroner tilvejebragt af Danmarks Nationalbank, Danske Bankers Fællesrepræsentation (Finans Danmark) og Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber (Boligselskabernes Landsforening).

BRF kom til at spille en betydelig rolle. Medens realkreditinstitutterne tidligere havde virket på et stærkt segmenteret marked med 22 institutter, fik vi med realkreditreformen i 1970 først 4, senere 3, landsdækkende institutter, der kunne konkurrere fra hus til hus. Et af dem var BRF.

Fra fond til aktieselskab

Med realkreditloven af 1989 – endnu en reform af området – der var udløst af en række EF-direktiver, blev det igen muligt at oprette nye realkreditinstitutter. De skulle være aktieselskaber, og eksisterende institutter fik mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber. Realkreditinstitutterne – oprindeligt foreninger af låntagere – fik nu til opgave at varetage aktionærinteresser. Vi havde bevæget os fra stakeholder value til shareholder value. Neoliberalismen var over os.

Byggeriets Realkreditfond, der var helt fremme i skoene, overdrog straks i 1989 sin virksomhed til BRFkredit, et nystiftet aktieselskab ejet af fonden. Byggeriets Realkreditfond, der overgik til at være en erhvervsdrivende fond under navnet BRFfonden, blev vederlagt med aktiekapitalen i BRFkredit.

Af de fem reallånefonde stiftet i perioden 1959-61, er alene BRF tilbage. De fire øvrige fonde er alle opløst uden likvidation. Ejerskabet til fondenes formuer er gået tilbage til stifterne, der i vidt omfang også havde stillet garantier for fondenes udlån. Det er umiddelbart overraskende, at forløbet kunne forenes med den almindelige fondslovgivning, hvorefter fondens formue ikke kan gå tilbage til stifter.

I 2003 købte Nykredit for 7,1 milliarder kroner Totalkredit – tidligere Provinsbankernes Reallånefond, der i 2000 havde ladet sig omdanne til et aktieselskab efter den såkaldte indkapslingsmodel (Dohrmann-modellen i Christiansborg jargon). I sin helhed tilfaldt beløbet på 7,1 milliarder kroner stifterne af reallånefonden.

Det er tankevækkende, at Byggeriets Realkreditfond og Provinsbankernes Reallånefond har været reguleret af samme lov. BRFfonden sidder tilbage med en formue på 8 milliarder kroner – men uden formål. Provinsbankernes Reallånefond sidder tilbage med – ingenting. Fonden er opløst.

I lovens ånd?

I året, der gik, har vi kunnet høre politikere indskærpe over for en beskæmmet finanssektor, at det ikke er nok at overholde lovens bogstav. Man må også overholde lovens ånd. Men gælder der ikke det samme for myndighederne? Er det virkelig i lovens ånd, at Lars Munch og Kristian May frit kan disponere over en formue på 8 milliarder kroner skabt siden 1959 af en fond stiftet ved lov for hel- og halvoffentlige midler.

BRFfonden bør opløses – om fornødent ved lov – hvorefter formuen kan kanaliseres tilbage til almenvellet.

Jørn Astrup Hansen har tidligere behandlet BRFfonden i en bredere anlagt kommentar om de fem obligationsudstedende fonde, der på politisk initiativ blev stiftet i 1958-61. Netmediet Danmarks Fonde, 22. januar 2019.

One response to “BRF – hvordan 8 milliarder kom på afveje

  1. Interessant vinkel på det og der har helt sikkert siddet en bestyrelse, der har været ganske godt tilfredse med salget. Men man kan helt klart diskutere hvad der bør ske med alle pengene, for 8 milliarder kr. er et signifikant beløb!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *