Huno om fondsgovernance

Med et markant udfald mod de erhvervsdrivende fonde har Jørgen Huno medvirket til at sætte fokus på god fonds­gover­­nance. Men karrieren i Trygs moderselskab styrker ik­ke Hunos tro­vær­dighed.

Jørgen Huno Rasmussen, der netop er udtrådt af dobbeltrollen som bestyrelsesformand i Tryg og TryghedsGruppen en fondslignende konstruktion, der er majoritetsaktionær i forsikringsselskabet – fandt på en bestyrelseskonference den 28. februar 2018 anledning til at indvi en undrende omverden i sin opfattelse af, hvordan ledelsen af erhvervsdrivende fonde bør tilrettelægges.

Senest har Huno, der også er formand for Lundbeckfonden, i et interview i Økonomisk Ugebrev slået til lyd for, at det nu er ”på tide at stramme de slappe elastikker omkring fondsbestyrelsernes uafhængighed”. Ifølge anbefalingerne for god fondsledelse skal ”en passende del” af bestyrelsens medlemmer være uafhængige. Man må medgive Huno, at formuleringen frister til salg af elastik i metermål.

Risikoen ved indgifthed

Huno, der peger på risikoen ved, at bestyrelsen for en erhvervsdrivende fond ikke er uafhængig af sine underliggende driftsselskaber, er meget klar i mælet, når han slår til lyd for en skærpelse af anbefalingen, således at ”et flertal” af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige.

Huno fremhæver Lundbeckfonden, der i sin bestyrelse ikke optager direktører eller medlemmer af bestyrelserne i de underliggende driftsselskaber. Hverken nuværende eller tidligere. Huno peger på, at en ”indgiftet bestyrelse” på langt sigt indebærer risiko for en manglende fornyelse af strategi og ledelse og, i sidste instans, en utilstrækkelig performance. Der fik Novo Nordisk Fonden den. Men hvad med formand Huno? Tager han selv medicinen? Eller forholder det sig blot således, at vi skal gøre, som Huno siger ikke som han gør?

Fra oprører til ronkedor

Siden 1998, da TryghedsGruppen fusionerede forsikringskoncernen ind i Unidanmark (senere Nordea), har Huno været et fremtrædende medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab. Det var således Huno, der førte an i den revolte, der i 2002 bragte den tidligere bestyrelsesformand til fald. Det er en begivenhed, som Huno gerne dvæler ved. Samme år, 2002, besluttede repræsentantskabet i øvrigt at lade TryghedsGruppen købe skadesforsikringsselskabet TrygVesta (senere Tryg) ud af Nordea AB.

Som det havde været tilfældet siden 1991, var der frem til 2005 sammenfald på samtlige bestyrelsesposter i Tryg og i TryghedsGruppen. Også direktøren var den samme. På intet tidspunkt ses Huno at have haft betænkeligheder ved forholdet, der havde karakter af selskabsretlig incest.

I 2005 solgte TryghedsGruppen 40 pct. af forsikringsselskabet til eksterne investorer, der fik mulighed for at besætte halvdelen af pladserne i Trygs bestyrelse. Så sent som ved udgangen af 2017 sad imidlertid 4 af forsikringsselskabets bestyrelsesmedlemmer også i TryghedsGruppens bestyrelse, hvor de udgjorde flertallet. Huno kunne nok se splinten i sin broders øje men ikke bjælken i sit eget.

I 2005 indsatte TryghedsGruppen en bestemmelse i Trygs vedtægter, hvorefter forsikringsselskabets bestyrelsesformand skulle være den til enhver tid værende formand for TryghedsGruppens bestyrelse. Intet måtte gå galt under konstitueringen.

Huno den sidste kejser af dobbeltmonarkiet

Huno, der i 2011 blev medlem af TryghedsGruppens bestyrelse, avancerede senere til bestyrelsesformand. I den egenskab arvede han i 2013 dobbeltmonarkiet Tryg-TryghedsGruppen. Men i foråret 2018 var det blevet sent for Huno. Han havde efterhånden siddet i repræsentantskabet i 20 år – det maksimale åremål efter vedtægterne. Tiden var inde til at afskaffe dobbeltmonarkiet, som for Huno ikke længere tjente noget formål.

Som Huno udtalte til Økonomisk Ugebrev: ”Jeg valgte netop ikke at genopstille til bestyrelsen i hverken Tryg eller TryghedsGruppen for at tage et opgør med denne dobbeltrolle. Jeg valgte at tage personlige interesser ud af det, så der fremover sikres adskillelse mellem de to formandsposter og en uafhængig formand i det børsnoterede selskab.” Sagde altså Huno, der over årene havde overhørt adskillige opfordringer til at bringe dobbeltrollen til ophør.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *