Peter Gæmelke og Norliv

I en kommentar i Berlingskes netavis den 13. februar 2018 går Peter Gæmelke, formand for bestyrelsen i Norliv – foreningen for kunder i Nordea Liv & Pension, i rette med indlægget på min blog den 8. februar 2018, Norliv og Nordea – et uskønt parløb. Gæmelkes kommentar kalder på en replik.

Et problematisk samliv med TryghedsGruppen

Gæmelke ærgrer sig over, at jeg forsøger at give det indtryk, ”at Norlivs medlemmer og repræsentanter er uvidende i bedste fald og uden reel indflydelse. Både i forhold til foreningen, vores udvikling og samfundet – intet mindre”. 

Jeg har hverken skrevet eller antydet, at Norlivs medlemmer og repræsentanter er uvidende. Hvad får dog Gæmelke til at mene det?

Men jeg har gjort gældende, at medlemmer og repræsentanter har en begrænset indflydelse. Norliv er født med vedtægter udarbejdet af TryghedsGruppens bestyrelse, heriblandt Gæmelke, og vedtaget af TryghedsGruppens repræsentantskab. Det naturlige havde vel været, at vedtægterne havde været udarbejdet af Norlivs bestyrelse og vedtaget af Norlivs repræsentantskab.

Vedtægterne er så restriktive, at de minder om fundatsen for en fond og ikke vedtægterne for en forening. Det er meget vanskeligt at ændre vedtægterne, og i særligt væsentlige spørgsmål har bestyrelsen vetoret. Herom bemærkede Erhvervsstyrelsen i foråret 2017, at det ”ikke ville være i deltagernes (medlemmernes) interesse”.

Hvad er rationalet for købet?

Gæmelke anfører, ”at det er Norlivs medlemsvalgte repræsentanter, der efter grundige drøftelser har truffet beslutningen (om at købe Nordea Liv & Pension). De har valgt, at Nordea Liv & Pension fortsat skal drives på kommercielle vilkår som et lønsomt selskab i vækst, da det sikrer et konstant fokus på kunderne og priserne”.

Men hvis pensionsforsikringsselskabet fortsat skal drives ”på kommercielle vilkår som et lønsomt selskab i vækst”, hvorfor er det da væsentligt for Norliv at eje selskabet? Hvorfor kunne man da ikke lige så vel have ladet Nordea AB, eller en hvilken som helst anden kommerciel investor, eje selskabet? Så kunne man have anvendt 8 milliarder kroner til at styrke medlemmernes pensioner. Og det ville da have gjort en forskel.

Er realiteten ikke den, at Nordea, der så forfærdeligt gerne ville af med selskabet, havde fået øje på Gæmelke og de mange Tryg milliarder?

Havde repræsentantskabet det tilstrækkelige mandat?

I øvrigt rejser sig vel det spørgsmål, om repræsentantskabet overhovedet havde kompetence til at anvende foreningens fulde egenkapital, 8 milliarder kroner, til at erhverve aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension. Ved sin godkendelse af Norliv lagde Erhvervsstyrelsen til grund, at ”Foreningen ikke skulle have bestemmende indflydelse på de virksomheder, der skulle investeres i, og ingen datterselskaber havde”.

Det er netop det grundlag, repræsentantskabet blev valgt på for 2 år siden. Nu har det samme repræsentantskab tømt kassen og gjort Norliv til eneaktionær i Nordea Liv & Pension. Det kunne nok forekomme, at en sådan omkalfatring af Norlivs virksomhed, som købet af pensionsforsikringsselskabet indebærer, forudsætter, at repræsentantskabet anmoder medlemmerne om et fornyet mandat.

Om hvad der gik forud for Norliv

Gæmelke mener, at jeg har antydet, ”at nogle i årevis – ja helt tilbage til 70’ernes oliekrise – bevidst har arbejdet for i dag at sidde med råderetten over en helt ny forening”. Gæmelke fremhæver, at ”vi har af gode grunde ingen indflydelse haft på de forskellige handler, der har fundet sted på det danske finansielle marked i de mange år”.

Jeg har ikke antydet, at Gæmelke eller andre siden 70’erne har gjort sig overvejelser om Norliv. Hvor har Gæmelke dog det fra?

Men jeg har opholdt mig ved, at næstformanden i Norlivs bestyrelse sad i bestyrelsen for Nordea i perioden 1998-2004, da Nordea i 1999-2002 gjorde det slemme ved Tryg. Så godt som nogen ved næstformanden, at Norlivs formue er grundlagt i 2002, da TryghedsGruppen måtte afstå Tryg Liv til Nordea.

Og jeg har opholdt mig ved, at formanden for Norlivs bestyrelse sad i TryghedsGruppens bestyrelse, da TryghedsGruppen i 2015 dikterede skilsmissevilkårene. Gæmelke var med til at beslutte, at livs- og pensionsforsikringstagerne skulle slippe 6 milliarder kroner for at komme ud af forholdet.

Når Gæmelke gør gældende, at Norlivs repræsentanter ikke har haft andel i de skæbnesvangre beslutninger, der har ført os frem til i dag, så gælder det ikke for bestyrelsens formandskab.

Og det, som Gæmelke ikke har kommentarer til

Gæmelke undgår behændigt at kommentere den helt centrale del af min kritik:

Gæmelke kommenterer således ikke det forhold, at bestyrelsens næstformand og et antal repræsentanter, der ligeledes er ansat i, eller tilknyttet, Nordea, deltog i behandlingen af, og afstemningen om, købet af aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension fra Nordea – deres arbejdsgiver. Man kan få det indtryk, at Gæmelke ikke skelner mellem valgbarhedsbestemmelser og habilitetsbestemmelser.

Tilbage står imidlertid det helt afgørende spørgsmål, som Gæmelke (heller ikke) kommenterer:

Ved købet af Nordea Liv & Pension disponerer bestyrelsen for Norliv over en formue på 8 milliarder kroner, der i sin helhed kan henføres til den generation af livs- og pensionsforsikringstagere, der havde en police i Tryg Liv ved afståelsen af selskabet i 2002. Nu erhverver man af Nordea AB aktiekapitalen i Nordea Liv & Pension. Ifølge Gæmelke skal kunderne i Nordea Liv & Pension eje selskabet. Fortsat ifølge Gæmelke skal pensionsforsikringsselskabets overskud tilfalde medlemmerne (kunderne), hvoraf et stigende antal aldrig har været kunder i Tryg Liv.

For en umiddelbar betragtning kunne det forekomme, at Norlivs bestyrelse er i færd med at skaffe de nye kunder i Nordea Liv & Pension en uberettiget vinding, og at påføre de gamle Tryg kunder et hertil svarende formuetab. Har bestyrelsen mon overvejet, om transaktionen med Nordea kunne være omfattet af særlige bestemmelser i lovgivningen?

Ja, der er meget at ærgre sig over, Peter Gæmelke. Men mange har mere at ærgre sig over end du.

 

Gæmelkes kommentar af 13. februar 2018 kan i sin helhed læses på link’et nedenfor.

https://www.business.dk/debat/foreningen-og-almenvellet-driver-vores-medlemmer

5 responses to “Peter Gæmelke og Norliv

  1. Systematisk tyveri af andre folks penge foregaar lige foran de blinde
    vogtere i Erhvervsstyrelsen.
    Det foregaar meget svindel lige foran disse infame jurister i denne
    styrelse med erhvervs ministeriets fulde viden men laden staaende til.
    Omkring eller mere end 30% af indleverede regnskaber er falske.
    Intet kontrolleres.

  2. Kære Jørn Astrup Hansen
    I foreningen Norliv er vi glade for at have fået en mulighed for en ny begyndelse fra 2015, hvor TryghedsGruppens repræsentanter valgte at udskille medlemmerne fra Nordea Liv og Pension i deres egne forening. En meget mere ren konstruktion.
    Foreningen Norliv er bygget på medlemsdemokrati. Det er derfor medlemmerne der vælger repræsentanterne, og medlemmerne er kunderne i Nordea Liv og Pension.
    Det er derfor ikke nogen overraskelse, at en del af dem, også er ansat i datter- eller moderselskaber. At nogle af dem er så engageret, at de også ønsker at stille op til valgene til repræsentantskabet står jo dem frit for, og er en kærkommen handling i en medlemsforening. Habiliteten er i orden. At de bliver valgt er jo til syvende og sidst kun noget, som alle de andre medlemmer beslutter. I TG er det næsten 1 mio. mennesker. I Norliv 340.000 mennesker.
    Repræsentanterne i foreningen Norliv har derfor også – trods vores unge levetid på lidt over to år – også allerede flere gange taget stilling til vores vedtægter.
    De beslutninger, der blev truffet før ligger jo nok på skuldrene af dem, der har arbejdet i den finansielle sektor hele deres liv.
    Det er demokratiet, der har talt, og der er faktisk meget og glæde sig over Astrup.

  3. Peter Gæmelke, der er formand for foreningen Norlivs bestyrelse, forholder sig slet ikke til kritikken.

    1. Om inhabilitet
    At et antal medarbejdere i Nordea på demokratisk vis er blevet valgt til Norlivs repræsentantskab gør dem ikke uden videre habile i spørgsmål, deres arbejdsgiver har en åbenbar interesse i. At man er valgbar indebærer ikke, at man også er habil.

    Det antages i den forvaltningsretlige litteratur, at arbejdere og underordnede funktionærer ikke vil være afskåret fra at deltage i behandlingen af sager, der vedrører deres arbejdsgiver. Men det er vist ikke bankbetjente og 1. års fuldmægtige, Kreds Nordea har fået valgt til Norlivs repræsentantskab.

    Habilitet drejer sig om ordentlighed lige så vel som jura. Jeg mener, at medarbejdere i Nordea ikke kan deltage i beslutningen om Norlivs køb af Nordeas pensionsforsikringsselskab, ligesom de heller ikke kan deltage i den forudgående behandling af spørgsmålet. Du mener åbenbart noget andet.

    Det er i øvrigt min opfattelse, at spørgsmålet ikke kan afgøres bag lukkede døre af bestyrelsen og en dirigent udpeget af bestyrelsen. Såfremt der er tvivl om habiliteten hos et eller flere medlemmer af et kollegialt organ, antages afgørelsen at skulle træffes af det kollegiale organ (her repræsentantskabet).

    2. De gamle Tryg kunder er ladt i stikken
    Foreningen Norliv blev stiftet i 2015 med en formue på 8 milliarder kroner. Formuen kan i sin helhed henføres til de livsforsikringstagere, der havde en police i Tryg Liv, da TryghedsGruppen i 2002 måtte afstå pensionsforsikringsselskabet til Nordea AB. Selvsagt har den opsparing, som livsforsikringstagerne siden 2002 har foretaget i Nordea Liv & Pension A/S, ikke bidraget til TryghedsGruppens formue, hvoraf 35 pct. ved spaltningen i 2005 tilfaldt livsforsikringstagerne. Hvis Gæmelke er uenig heri, er det nu, der skal siges fra.

    Nu har kunderne i Nordea Liv & Pension A/S ved foreningen Norlivs bestyrelse og repræsentantskab besluttet at anvende foreningens formue til at erhverve selskabet, der efterfølgende skal ejes af sine kunder.

    Er det ikke åbenbart, at forsikringstagere med policer tegnet i Nordea Liv & Pension – der med sikkerhed vil komme til at dominere Norlivs repræsentantskab, formentlig gør de det allerede – med beslutningen om at lade Norliv købe pensionsforsikringsselskabet har skaffet sig selv en uberettiget fordel på bekostning af de gamle Tryg kunder? De vil, at naturlige grunde, jo ikke få nogen, eller kun en meget beskeden, glæde af købet.

    Det må forekomme, at Norlivs bestyrelse har disponeret på en måde, der er i strid med ikke blot almindelige formueretlige grundsætninger men også det forsikringsmæssige kontributionsprincip.

  4. Kære Jørgen Astrup
    Du har fuldstændig ret, det er repræsentantskabet, der er øverste myndighed, og derfor er det også dem, der har truffet alle de beslutninger, du henviser til.
    Alle de medlemmer vi har er kunder i Nordea Liv & Pension, og de vil blive behandlet ens i forhold til deres forsikringstørrelse, både nye og gamle.
    Jeg drøfter det gerne videre med dig, men så foreslår jeg vi mødes i København en dag. Du er velkommen til på mail at sige til, om du har lyst til det.
    Bedste hilsner Peter Gæmelke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *