Har Nykredit et forklaringsproblem?

Forenet Kredit, foreningen af låntagere i Nykredit, har besluttet sig for at sælge 11 pct. af aktiekapitalen i holdingselskabet for at skaffe penge i kassen. Kunderne vil miste indflydelse. Nykredits egenart som foreningsejet institut står for fald.

Men det får ikke nytte. I bestyrelsen for Forenet Kredit, der har bundet sig fast til masten, er der et stærkt ønske om at få skabt ro om selskabets kapitalforhold. Men hvorfor skulle der da være uro om Nykredits kapitalforhold? Den uro, der måtte have været, er så vist skabt af Nykredits egen ledelse. Et noget særpræget forløb.

Det kunne forekomme, at Nykredit gemmer sig bag Finanstilsynet. Men er det virkelig tænkeligt, at Finanstilsynet skulle have stillet krav om et stærkere kapitalgrundlag i Nykredit? Koncernen har en samlet kapital på 25,8 pct., hvoraf 21,3 pct. er egentlig kernekapital. Og solvensbehovet er opgjort til blot 10,2 pct. Nykredit skylder offentligheden en forklaring på, hvori kapitalknapheden består.

Hvis man foruddiskonterer alverdens ulykker og indregner den forventede effekt af kapitalkravene ifølge Basel IV, som måske/måske ikke implementeres i 2019, så kommer kravet til den samlede kapital ikke over 23 pct. og kravet til kernekapital ikke over 19,5 pct. Det ses, at Nykredit, der aktuelt udstiller en imponerende indtjeningsevne, allerede i dag opfylder alle kendte krav med en komfortabel margin. Nykredit skylder at forklare sig bedre.

I ejeraftalen med PFA-konsortiet forpligter Nykredit sig i øvrigt til årligt at udlodde halvdelen af resultatet efter skat som udbytte. Den højt besungne aftale med PFA styrker ikke – den svækker, den halverer – Nykredits evne til at konsolidere sig over driften. Ironisk at tænke på. Måske bliver der igen brug for at justere bidragssatserne.

Vi har til gode at blive klogere på Finanstilsynets rolle i Nykredit. Bliver Finanstilsynet brugt som bussemand af en ledelse med et lønligt ønske om et andet ejerskab til koncernen? Eller er det Tilsynet, der stiller så bastante krav til koncernens kapitalgrundlag, at der i den finansielle sektor reelt ikke levnes plads til det kooperative ejerskab?

Når Finanstilsynet giver risikooplysninger eller udsteder påbud til institutter under tilsyn, så har det pågældende institut pligt til at offentliggøre oplysningerne/påbuddene på sin hjemmeside. Hvis Finanstilsynet har påbudt Nykredit at styrke koncernens kapitalgrundlag, så bør Nykredit offentliggøre påbuddet.

Det kunne sikkert skabe ro om selskabets kapitalforhold.

9 responses to “Har Nykredit et forklaringsproblem?

  1. Kære Jørn Astrup Hansen,
    Tak for din interesse i sagen.
    Du efterspørger en forklaring af Nykredits kapitalforhold. Det ligger frit tilgængeligt på vores hjemmeside i det materiale, som er sendt til repræsentantskabet:
    https://foreningennykredit.dk/sites/foreningennykredit.dk/files/media/2_-_praesentation_af_bestyrelsens_indstilling.pdf

    Aftalen giver Nykredit en adgang til ny egenkapital, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig vil aftalen betyde, at Nykredit er fri for at opbygge yderligere op til 15 mia. kr. i egenkapital. De penge kan i stedet bruges på kunderne.

    Nykredit ophører ikke som foreningsejet institut. Foreningens ejerandel vil, hvis aftalen vedtages af repræsentantskabet, falde fra 89,8 pct. til 78,9 pct., og foreningen har fortsat majoriteten i bestyrelsen.

    Jeg håber, det vedhæftede materiale besvarer dine spørgsmål.

    Mvh Mathias Bencke Fremmen
    Forenet Kredit

  2. Når hovedaktionæren, foreningen Forenet Kredit, erklærer,

    • at ville stemme for (alle) forslag, der vil øge aktiernes værdi
    • at ville stemme for et årligt udbytte på halvdelen af resultatet efter skat

    så mener jeg nok, der er grund til at frygte, at Nykredit er i færd med at sætte sin egenart som foreningsejet institut over styr.

    Du skriver, at aftalen med PFA-konsortiet vil betyde, ”at Nykredit er fri for at opbygge ind til 15 milliarder kroner i egenkaptel. De penge kan i stedet bruges på kunderne.”

    Er det ikke en lidt forhastet konklusion?

    Nykredit forpligter sig med PFA-aftalen til en udbyttepolitik, som – med gældende indtjeningsniveau – over blot 3 år vil dræne Nykredit for en kapital på 15 milliarder kroner.

    Forholder det sig ikke således, at den frigjorte kapital vil blive brugt på aktionærerne – snarere end på kunderne?

  3. Kære Jørn,
    Jeg vil mene, at hvis knap 79 pct. af aktierne i et selskab er ejet af en forening, som har kontrol i bestyrelse og på generalforsamling, så vil man kalde selskabet for foreningsejet.
    Det kan du så være uenig i.

    Det er værd lige at huske på, hvem der modtager udbyttet. Forenet Kredit vil i dag modtage 89,8 pct. – og 78,9 pct., hvis handlen bliver vedtaget. Altså klart størstedelen. De penge skal jævnfør ejerskabspolitikken bruges som tilskud til kunderabatter. Altså kommer de kunderne til gode.

    Som du kan se i nyhedsstrømmen i dag, så siger Nykredit, at både privat og erhvervskunder vil kunne se frem til en rabat på bidragssatsen på 0,15 procentpoint, hvis aftalen vedtages. Så nej, jeg mener faktisk ikke, at min konklusionen er forhastet.

    Det var vist alt, jeg kunne bidrage med til denne debat. Jeg håber som nævnt, du finder svar på dine spørgsmål i materialet på vores hjemmeside.

    Mvh Mathias

  4. Nykredit har et stort forklaringsproblem.
    Krav fra Baselkomiteen blev længe brugt som argument for ønske om børsnotering. Om der direkte er tale om misinformarion kan diskuteres, men argumenterne blev tydeligvis strammet mere end realiteterne gav baggrund for. Der er således ingen udsigt til at Baselkomiteen vil fremkomme med krav der nødvendiggør kapitaltilførsel.
    Nu kan man konstatere at Nykredits pengetank bugner. Oveni kommer overskud på > 7 mia. i de tre første kvartaler i år. Alligevel ønske man tilførsel af kapital der gør at Nykredit underkastes afkastkrav fra investorer.
    Det hænger bare slet ikke sammen. Der er intet behov for den kapitaltilførsel som Nykredits bestyrelse alligevel ønsker. Salget af en del af Nykredit er ikke i lånernes/ejernes interesse. Hvis interesse det tjener er mystisk – ledelsen i Nykredit er på et galt spor.
    Man må håbe at repræsentantskabet formår at udskyde – eller allerhelst aflyse – det påtænkte frasalg af en del af Nykredit. Det vil gavne boligejere og andre lånere.

  5. Hej Astrup,

    Bliv endelig ved med at følge denne sag – vigtig med konstante vagthunde hvor ejerskabet er en Forening.

  6. Det er mig en gåde hvorfor det skal gå så stærkt, der er jo på ingen måde noget akut problem.
    Med Basel III er der en indfasning på en årrække, som har gjort at Nykredit har kunne tjene sig til den buffer pr. 1. januar 2019.
    Man kunne jo forstille sig at der også vil være en indfasning af Basel IV, som Nykredit snildt med den nuværende indtjening burde kunne klare.
    At markederne ikke i nævneværdig grad har reageret på Nykredits “kapital problem” understreger vel også Astrups påstand om problemet er selvskabt.
    Michael Rasmussen har tidligere udtalt: “Jeg kender ikke den fremtidige regulering, og jeg tør derfor ikke gætte på, hvad det betyder for vores kapitalstruktur. Men jeg vil gerne gentage, at børsnoteringen først og fremmest handler om, at vi gerne vil tegne den forsikring, som det er at have adgang til egenkapital, hvis vi får brug for den”.
    Seneste har Finanstilsynet så fået skylden, gemt bag en mur af hemmelige dokumenter. Information som bør komme frem i dagens lys som Astrup nævner. Helt fair i min optik.

    Og vil afslutningsvis gentage min indledning. Hvorfor dette hastværk?

  7. Og måske Forenet Kredits pressechef Mathias Bencke Fremmen kan forklare hvor meget den flotte tilbagebetaling på 0,15 procentpoint står ift den seneste bidragsstigning i 2016?

    Samt hvor meget det giver mening at hæve bidragssatserne og give 49% i provision til Totalkredit partnerbanker?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *