Kan man sagsøge sig selv?

Trivielle divergenser i erhvervslivet er blevet et eldorado for hjælpsomme advokater, der ikke tager det så tungt med ju­rist­­­løftet, hvor­efter den håbefulde cand. jur. aldrig viden­deråde nogen til ufornødne processer.

Et antal amerikanske investorer har anlagt et gruppesøgsmål mod Novo Nordisk. Investorerne søger erstatning for skuffede forventninger. I august 2016 oplyste Novos ledelse, at selskabet var kommet slemt til skade i en priskrig på det amerikanske marked for insulinpræparater. Det kom til et dramatisk kursfald; over 2016 faldt børskursen på Novos aktier med næsten 40 pct.

Er der forskel på et tab og en mistet gevinst?

Det var jo ikke lige det, investorerne havde forestillet sig, da de købte aktier i Novo. Investorerne mener, at Novo burde have forudset priskrigen, og at ledelsen var for længe om at orientere aktiemarkedet. Nu vil investorerne have erstatning for det tab, de led ved at købe aktierne for dyrt. Men hvad så med de aktionærer, der heller ikke vidste bedre og forsømte at sælge deres aktier i Novo, medens tid var – medens kursen endnu var 400. Skal de også have erstatning? Og af hvem?

Gruppesøgsmål, hvori aktionærer sagsøger deres eget selskab for erstatning, er kommet til os fra USA, hvor man har et perverteret forhold til brugen af våben – og advokater. For hvilken mening giver det dog at sagsøge sit eget selskab for et kurstab på selskabets aktier. Alle, der var aktionærer i Novo, da selskabet i august 2016 ”fintunede” sine forventninger til 2016, tabte 40 pct. af indsatsen.

Et nulsumsspil

Aktionærer, der kom ud, inden aktien ramte bunden, havde held til at dele tabet med den næste aktionær i rækken. Men der blev på hver eneste aktie i Novo Nordisk taget ganske det samme tab. Hvorfor skal da kun nogle aktionærer have erstatning? Og hvis alle aktionærerne skal have erstatning, hvem skal da betale erstatningen? Det skal de selv – som ejere af Novo Nordisk. Det er jo absurd. Retssagen er uden mening og burde afvises ved distriktsdomstolen i New Jersey. Det bliver den næppe. Dertil er der alt for mange penge på spil. For advokaterne.

Men investorerne agter at gøre Novos topledelse medansvarlig for tabet. Det giver mere mening, hvis der for aktionærerne i øvrigt er et erstatningsansvar at placere. Men ansvaret burde vel så gøres gældende af Novos generalforsamling – ikke af et tilfældigt sammenrend af investorer, der holdes til ilden af bjærgsomme advokater.

Advokaterne er de sikre vindere

Trivielle uoverensstemmelser i forretningslivet ender alt for ofte i juridiske slagsmål. Ofte med det resultat, at alle, bortset fra advokaterne, taber. Eksemplet par excellence er hundeslagsmålet i OW Bunkers konkursbo. Her er rejst krav til et samlet beløb af 2 milliarder kroner. De mest spektakulære krav er af prominente investorer med ATP og PFA i spidsen rejst mod konkursboet.

Men konkursboet er insolvent. Kuratorerne har til opgave at likvidere boets aktiver og fordele provenuet blandt kreditorerne. Men først skal fire kuratorer – det er nok til at tømme et mellemstort konkursbo for midler – have honoreret deres regninger. Medmindre konkursboet får medhold i erstatningssager anlagt mod den tidligere ejer og selskabets revisor, bliver der næppe noget til aktionærerne. Det skal fedt hjælpe, at kuratorerne nu er begyndt at anlægge sager mod hinanden. Men tiden går, og det samme gør kreditorernes penge.

Sagen mod konkursboet minder mest af alt om en skueproces, der skal flytte rundt på ansvaret. Måske tiden er inde til, at ATP og PFA besinder sig på deres ejeransvar som storaktionærer. På sparernes vegne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *