Fra elværksbestyrere til el-konger

Elselskaberne havde i 2004-05 held til med hjælp fra staten at unddrage elforbrugerne en opsparing på 60 milliarder kroner. Danmarkshistoriens største togrøveri, som Svend Auken kaldte forløbet. Der er behov for lovgivning for at redressere forløbet.

Over sommeren er vi blevet underholdt med farverige beretninger om konger. Snart er det el-konger, snart er det kvotekonger. Dagens emne er el-kongerne. Det er elværksbestyrere, som i ly af et monopol har udviklet forsyningsselskaberne til små kongeriger.

El-kongerne – direktørerne i de lokale elselskaber – bestyrer de enorme formuer, der blev frigivet med energiforliget i 2004 og salget af de regionale kraftværksselskaber til DONG. Indtil 2004 var elselskabernes egenkapital båndlagt; den skulle blive i selskaberne eller gå tilbage til elforbrugerne. Mod at afstå det overordnede transmissionsnet til staten (Energinet) fik selskaberne i 2004 frigivet 20 milliarder kroner af den båndlagte kapital. Og i 2005 fik elselskaberne 40 milliarder kroner for salget af kraftværkerne, som forbrugerne havde finansieret over el-regningen. Nu indgik også de 40 milliarder kroner i elselskabernes frie egenkapital.

En uhellig alliance med staten

Staten opfatter elforbrugerne som skattesubjekter. Når den typiske elforbruger betaler 1 krone for el, går 69 ører til staten som betaling for afgifter og moms. Elselskaberne beholder 19 ører som betaling for net- og transmissionsydelser (transport), medens betaling for energien udgør blot 12 ører af den samlede regning.

Der er en uhellig alliance mellem staten og elselskaberne. Generøst overlod politikerne det til selskabernes ledelser at disponere over 60 milliarder kroner af kundernes penge. Myndighederne har været med til at give elselskaberne en oplevelse af, at de er selvejende institutioner.

El-selskaberne er misrøgtede andelsselskaber

Elselskaberne, der sædvanligvis er forbrugerejede, er organiseret som andelsselskaber. Medlemmerne (forbrugerne) har én stemme pr. hoved, efter omstændighederne pr. elmåler. Selskaberne har hundredtusinder af medlemmer, og det enkelte medlem er således uden reel mulighed for at øve indflydelse. Hvor mange elforbrugere ved mon, at de er medlemmer af elselskabet? Elselskaberne er karikaturer af andelsselskaber; begrebet ”fri egenkapital” er ikke forenelig med andelstanken.

Sædvanligvis er det bestyrelsen, der ansætter direktøren; i elselskaberne er det ofte omvendt. Bestyrelsen på sin side har forskanset sig bag en hær af repræsentanter, der – som hofdamerne i Svinedrengen – har til opgave at danne kreds, så ingen kan se, hvad el-kongerne har gang i. I repræsentantskabet finder vi the usual suspects – Tordenskjolds soldater og lokale politikere med en stærk fornemmelse for andre folks penge.

Her er behov for new standards

Politikernes velvilje har gjort det muligt for el-kongerne at formøble et tocifret milliardbeløb på håbløse, men eksotiske, investeringer. Men kritikken af de ”kommercielle” investeringer har ikke været forgæves. For nylig fyrede Ewii (tidligere Trefor) både direktøren og formanden. Ewii, der forsyner trekantområdet med el, skal have en ny strategi: Sponsorkontrakterne med OB (en fynsk boldklub) og Royal Arena (en multihal på Amager) vil blive bragt til ophør.

Det er symptombehandling, når der argumenteres for at udskille de ”kommercielle” aktiviteter fra driften af det lokale el-net, som selskaberne har monopol på. Det ville blot betyde, at selskaberne overgik fra dobbelt bogholderi til flerdimensionalt bogholderi. Driftsfremmede aktiviteter bør sælges fra. Herefter kan den frie egenkapital omsættes i en reduktion af nettarifferne.

3 responses to “Fra elværksbestyrere til el-konger

  1. Der kører så mange nye Ewii biler rundt i Vejle. Man skulle tro alle medarbejdere har en ny bil. Det er en harmdirrende udvikling det hele har taget. Måske skal vi gribe det an som med Foreningens Nykredit. Særdeles oplysende artikel .

  2. Hæ hæ – det er helt rigtigt. Det er med herreløse penge og kammerateri, som det var med Hafnia. Det går hånd i hånd ?

  3. Hele problemet er, at strøm ses som et skatteindrivelses produkt, og ikke som en samfunds nødvendighed. DK er efterhånden et land hvor det kun gælder om at rave andre folks penge til sig. Der er ingen grund til at kritiserer Mugabe i Zimbabve, DK praktiserer nøjagtigt det samme, bare på et højere plan, Når venner mangler job, er der altid en par korrupte venner klar til at hjælpe.
    Socialstyrelsen skulle have ny direktør, Meget belejligt var der en dame der søgte, og hun havde alle de rigtige kvalifikationer, bla. andet var hun gift med daværende Finans minister, Blæ Bjarne Corydon.
    DK er politisk bund korrupt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *