NORLIV – en skandale i milliardklassen

Uden at nogen rigtigt har bemærket det, er det lyk­­kedes en lil­le kreds af personer at skabe en ulovbe­stemt fond på 8 milliar­der kroner for andre folks penge. Andelsbevæ­gel­sen blev for­rådt i forløbet. Myndighedernes rolle er ufor­ståe­lig.

For mange af de kooperative virksomheder, der tidligere fyldte meget i den finansielle sektor, betød 1990’erne et farvel. Neoliberalismen var over os. For omdannelsen af sparekasser og kreditforeninger blev der lovgivet. Det blev der ikke for de gensidige forsikringsforeninger. Det førte til et uskønt forløb. Store medlemsformuer opsamlet i de gensidige selskaber, der fortsatte som andelsselskaber, blev med myndighedernes diskrete hjælp bragt uden for medlemmernes rækkevidde.

Det mest groteske eksempel er Norliv – det tidligere gensidige livsforsikringsselskab Tryg, der har ændret navn og formål så mange gange, at ingen længere har tal på det. Livsforsikringstagerne blev ved omdannelsen i 1991 medlemmer af TryghedsGruppen smba, Tryg koncernens moderselskab, der i 2002 afstod Tryg Liv til Nordea.

Hvad fatter gør, …

I 2015 besluttede TryghedsGruppen at spalte selskabet. Selskabets formue androg 40 milliarder kroner – en grotesk ophobning af penge i et medlemsejet selskab. Nu besluttede repræsentantskabet, at livsforsikringstagerne for 8 milliarder kroner skulle opgive deres ejerskab til 35 pct. af formuen.

Kapitalen blev placeret i NLP fmba (nu Norliv) med kunderne i Nordea Liv & Pension A/S som medlemmer. Reelt er de 8 milliarder kroner en gave til TryghedsGruppens gamle samarbejdspartner, Nordea AB. Men bestyrelsen for Norliv bestemmer rigtignok, hvornår gaven skal pakkes ud.

Norliv blev født med samme vedtægter som TryghedsGruppen, dog således at bestyrelsen i det nye selskab fik vetoret ved væsentlige ændringer af vedtægterne. Livsforsikringstagerne blev ikke spurgt.

Hvad forstår myndighederne sig på andelsselskaber

Men myndighederne blev da spurgt. Siden 1991 har Erhvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder ført et særligt tilsyn med omdannede finansielle virksomheder. Erhvervsstyrelsen skal således påse, at vedtægtsændringer ikke strider mod medlemmernes interesser.

Ikke desto mindre har Erhvervsstyrelsen tilladt TryghedsGruppens ledelse at franarre livsforsikringstagerne 6 milliarder kroner. Styrelsen har godkendt vedtægter, der giver Norlivs bestyrelse mulighed for at blokere for en opløsning af foreningen.

Erhvervsstyrelsen, der fandt fordelingen af formuen rimelig, skønnede, at ændringerne af livsforsikringsstagernes forhold var en del af en afbalanceret og samlet løsning, der skulle sikre balance og ro i virksomheden.

Ja, ro er der blevet. For bestyrelsen. Efter at medlemmerne er blevet franarret 6 milliarder kroner, efter at repræsentantskabet, og medlemmerne, i Norliv er blevet frataget afgørende indflydelse.

Fra gensidigt selskab til ulovbestemt fond

Erhvervsstyrelsen, der ikke opfatter Norliv som omfattet af tilsyn og ej heller af styrelsens almindelige registrerings- og regnskabskontrol, har medvirket til at lande en formue på 8 milliarder kroner i skødet på bestyrelsen for en fondslignende konstruktion, hvis forhold ikke er reguleret ved lov, hvis forhold ikke er undergivet tilsyn. Det er en skandale, det er i flagrant strid med de forudsætninger, forsikringstagerne lagde til grund ved omdannelsen i 1991. Myndighederne har vist bestyrelsen for TryghedsGruppen et misforstået hensyn og svigtet forsikringstagerne.

I centrum for hele narrespillet finder vi Peter Gæmelke, mangeårig præsident i Landbrugsrådet. Gæmelke, der er formand for bestyrelsen i Norliv, har gennem årene siddet lårene af andelsbevægelsens topfolk.

Jørn Astrup Hansen var i 2008-13 medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab.

3 responses to “NORLIV – en skandale i milliardklassen

  1. Fra et gammelt eventyr:
    “De små tyve hænger man, de store hilser man på”.

  2. Tankevækkende. Også at medlemsdemokratiet ser ud til at halte noget:

    I strategien for Norliv tales der om at foreningen er til for de 300.000 medlemmer: “Norliv er medlemmernes forening – og det er medlemmerne, der ved at gøre deres indflydelse gældende bestemmer retningen for Norliv.
    Konkret sker det ved, at Norliv er et repræsentativt demokrati, hvor medlemmerne kan stille op og stemme
    til valg til foreningens repræsentantskab. … Foreningen kan yde en unik service til medlemmerne ved at repræsentere deres interesser i forhold til Nordea Liv & Pension.
    Behovet for dette forstærkes af, at mange medlemmer ikke selv har valgt Nordea Liv & Pension og ikke altid
    vil kunne forlade selskabet, da mange medlemmer er kunder via en obligatorisk virksomhedsordning.”

    Det lyder jo meget fornuftigt. Men så læser man under opstilling og valg at det er et kriterie for opstilling at: “Du er direktør eller bestyrelsesmedlem i et selskab/organisation, der er forsikret i Nordea Liv & Pension”

    Så foreningen skal varetage kundernes interesser, men de kan ikke selv stille op. Det hænger da ikke sammen.

  3. En lille, men vigtig korrektion til Søren Haves indlæg:

    Naturligvis kan kunderne stille op til valg. Kriteriet for opstilling og valg til foreningen Norlivs repræsentantskab er i følge vedtægterne, at man er forsikringstager i Nordea Liv & Pension. Altså at man er en helt almindelig lønmodtager med typisk en pensionsordning i Nordea Liv & Pension. Desuden er man som Søren Have skriver også opstillingsberettiget og valgbar som direktør eller bestyrelsesmedlem i et selskab/organisation, der er forsikret i Nordea Liv & Pension.

    Venlig hilsen Lars Bo Pedersen, programchef i foreningen Norliv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *