Hvordan 40 milliarder kroner blev væk

Der er udskrevet valg til repræsentantskabet i den nyetablerede forening NLP fmba, der i august blev udskilt af TryghedsGruppens smba. Også i TryghedsGruppen er der udskrevet valg til repræsentantskabet. Dog kun i region Sjælland.

TryghedsGruppen præsenterer sig som en medlemsbaseret virksomhed. Udtrykket er et produkt af den selskabsretlige hjemmesløjd, der er en del af hverdagen i TryghedsGruppen. Men hvad betyder det? Ingen ved det. Og det er næppe heller meningen, at nogen skal vide det.

TryghedsGruppen orienterer udførligt om sine ejerinteresser i Tryg, Falck, et ejendomsselskab og en fitness kæde. Men ikke et ord om, hvem der ejer TryghedsGruppen. Det kunne ellers nok være interessant at vide. Især for ejerne. Og måske klarhed om ejerforholdene kunne hjælpe TryghedsGruppen ud af den svære identitetskrise, som selskabet befinder sig i.

Et andelsselskab

TryghedsGruppen er et selskab med begrænset ansvar (smba) ejet af forsikringstagerne. Hvorfor må forsikringstagerne ikke vide det? TryghedsGruppen er det gamle gensidige selskab Tryg, der i 1991 blev omdannet til et andelsselskab ejet af kunderne i de to datterselskaber, Tryg Skade (nu Tryg Forsikring) og Tryg Liv (nu Nordea Liv & Pension). I 1995 blev TryghedsGruppen af myndighederne registreret som et smba. Men det ændrede ikke noget ved ejerforholdene.    

Siden årtusindskiftet har en historieløs bestyrelse ført TryghedsGruppens ejere – forsikringstagerne – bag lyset. Inspireret af bl.a. Carlsbergfondet og Realdania indrettede bestyrelsen sig med TryghedsGruppen som en de facto fond. Uden lovhjemmel og uden at spørge forsikringstagerne. Længe hævdede bestyrelsen, at TryghedsGruppen var en selvejende institution med medlemsindflydelse. Det var helt gakgak. Formentlig afspejlede udtrykket, at bestyrelsen var kommet til den opfattelse, at den selv ejede TryghedsGruppen, der mistede sin eksistensberettigelse med børsnoteringen af Tryg Forsikring i 2005.

Snydt for 6 milliarder

I august besluttede TryghedsGruppen at skille sig af med livsforsikringskunderne. De fik 20 pct. af TryghedsGruppens formue med. Ikke 35 pct., som vedtægterne bestemmer. Beløbet, 8 milliarder kroner, blev ikke udbetalt til forsikringstagerne, ej heller blev beløbet indsat på deres depotkonti i Nordea Liv & Pension. Kapitalen blev båndlagt, og afkastet skal disponeres til fordel for Nordea – TryghedsGruppens mangeårige samarbejdspartner. 

Vilkårene for opsplitningen af TryghedsGruppen blev besluttet af TryghedsGruppens bestyrelse og repræsentantskab. Livsforsikringskunderne blev ikke hørt under de drøftelser, der førte til opspaltningen. Nordea, der organiserer livsforsikringskunderne, påtog sig ikke at varetage forsikringstagernes interesser. Siden Nordea i 2000 franarrede en naiv bestyrelse Tryg Liv, har Nordea stedse været optaget af egne interesser snarere end forsikringstagernes.  

Hvor var myndighederne?

Forløbet er skandaløst. Det er ubegribeligt, at myndighederne ikke har fundet anledning til at gribe ind. Myndighederne, der har godkendt alle ændringer af TryghedsGruppens vedtægter, har netop til opgave at påse, at ændringerne ikke krænker medlemmernes (forsikringstagernes) interesser. Tilbage sidder forsikringstagerne, der har kunnet se bestyrelsen tømme deres ejerskab til en formue på 40 milliarder kroner for ethvert reelt indhold. Med dyre forsikringer og forringede pensionsudsigter til følge. 

Men bestyrelsen var ikke alene. Indtil 2008 blev bestyrelsen bistået af 70 repræsentanter, den selv havde udpeget; repræsentantskabet havde udviklet sig til en loge. Der er brug for et nyt flertal i repræsentantskabet.

2 responses to “Hvordan 40 milliarder kroner blev væk

  1. Jørn Astrup har ret, TRYG er Danmarkshistoriens største tyveri, og ikke nok med det, efter de skiftede direktør har de besluttet at kunderne skal betale for at aktie ejerne (oprindeligt dem selv)
    skal/ har betalt for aktiestigningen, via en sendrægtig sagsbehandling, hvor man forsøger at snyde sine kunder/ ejere, jeg har selv et par eksempler.
    De fodren hunden med dens egen hale, og slipper godt fra det.
    Godt klaret MOGENS HUBBE og CO.

  2. Ganske få mennesker har tilstrækkelig viden og indsigt til helt at vurdere udviklingen i vort gode gamle gensidige forsikringsselskab TRYG:
    Jørn Astrup Hansen har denne viden og samtidig modet til at stå frem i dette komplicerede forløb. Tak for det Astrup.
    I sagen om de mange herreløse mia. i TRYG er jeg tilbøjelig til at tro, at beløbene er så store, at forsikringstagerne alene af den grund ikke må vinde sagen, Myndighedernes (Herunder Finanstilsynets) manglende handling må ikke “Vises frem”. Konsekvenserne er vel for store for samfundet?
    Som barn fil jeg højtlæsning fra historiebøger, blandt andet en fortælling (Grimms Eventy) om Gehejmestatsrådet med følgende replik:
    “De små tyve hænger man – de store hilser man på”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *