Hunos svære linedans – TryghedsGruppen ved en korsvej (2)

TryghedsGruppens bestyrelsesformand har ved skrivelse af 23. juli 2014 gjort følgende bemærkninger til min blog af 20. juli 2014, ”TryghedsGruppen ved en korsvej” (se denne):

Kære Jørn Astrup Hansen

Tak for dit blogindlæg i Berlingske den 20. juli 2014 med titlen “TryghedsGruppen ved en korsvej”.

Det er prisværdigt, at du fortsætter dit engagement i forhold til TryghedsGruppen. På bestyrelsens vegne bliver jeg dog nødt til at supplere og nuancere nogle af dine synspunkter i blogindlægget, da det for os er vigtigt, at debatten foregår på et sagligt og oplyst grundlag.

Når vi har taget initiativ til, at vi i bestyrelsen og repræsentantskabet kigger på mulighederne for en ny struktur for selskabet, handler det om, at vi ønsker at bevare og udvikle TryghedsGruppen – til gavn for medlemmerne og for danskerne. Vi har påtaget os en historisk opgave og et stort ansvar. Vi skal gentænke vores mission, så vi også fremover kan være den bedst mulige langsigtede ejer af Tryg, og vi skal tage ansvar for, at den store formue, som vores forgængere har skabt, kommer de kommende generationer til gavn. Derfor vil vi gerne se på muligheden for at udbetale en del af det løbende udbytte fra Tryg til medlemmerne samtidig med, at vi bevarer TrygFonden som en central almennyttig aktør i Danmark. Det handler altså ingenlunde om personlige interesser eller profilering. Det handler om at tage ansvar for vores selskab.

TryghedsGruppens repræsentantskab har en afgørende rolle i det videre forløb, og vi tager os god tid til processen og vores interne drøftelser. En vigtig forudsætning for en langsigtet bæredygtig løsning er, at alle viser interesse for at bøje sig mod hinanden, så vi kan lande på en model med massiv tilslutning. Og vi tror, det er muligt. I modsætning til, hvad du antyder, har vi et aktivt repræsentantskab med et stærkt mandat, og de vil gerne være med til at tage ansvar.

Til sidst blot en faktuel præcisering, idet det ikke er sandt, når du påstår, at bestyrelsen opfatter og driver TryghedsGruppen som en selvejende institution. Det fremgår bl.a. af det offentliggjorte notat, hvori bestyrelsen sidste år præciserede ejerskabsforholdene. M.h.t. de af dig refererede udtalelser er sandheden, at jeg blev valgt til TryghedsGruppens bestyrelse, hvor jeg samtidig blev næstformand i marts 2010, mens omtalte interview med tidligere bestyrelsesformand Mikael Olufsen fandt sted flere år tidligere – nemlig i januar 2008.

Med ønsket om en fortsat god sommer.

Jørgen Huno Rasmussen           

……………………………….………

SVAR:

Hvad  er  det  bestyrelsen  vil  bevare?

Formanden, Jørgen Huno Rasmussen (JHR), oplyser, at

når bestyrelsen har besluttet at se på muligheden for at udbetale en del af det løbende udbytte fra Tryg til medlemmerne, så er det fordi bestyrelsen ønsker at bevare og udvikle Trygheds­Grup­pen – til gavn for medlemmerne og danskerne.

Det er uklar tale. At bevare og udvikle TryghedsGruppen har vel altid ligget bestyrelsen på sinde. Så hvorfor kommer forslaget om udbetaling netop nu? Efter 23 år uden udbetaling. 

I oktober 2010, da bestyrelsen foreslog en vedtægtsændring, som skulle vanskeliggøre, eller umuliggøre, senere ændringer af TryghedsGruppens formålsparagraf, brugte man en lignende retorik. I 2010 drejede det sig om at fremtidssikre TryghedsGruppen. Nu drejer det sig om at bevare TryghedsGruppen.  Lur mig, om ikke hensigten er den samme. Men hvem og hvad er det, der skal sikres? Og mod hvem og mod hvad?

I 2010 kunne bestyrelsen begynde at skimte et nyt flertal i repræsentantskabet. Siden 2008 havde forsikringstagerne opstillet og valgt nye medlemmer af repræsentantskabet. De logeagtige forhold i repræsentantskabet stod for fald. Mon ikke bestyrelsen i 2010 ville sikre sig mod, at forsikringstagerne skaffede sig reel indflydelse i deres eget selskab? Og mon ikke det er det samme, der denne gang driver bestyrelsen? Bestyrelsen har stedse sat hensynet til TryghedsGruppen smba (og sig selv) over hensynet til forsikringstagerne. Bestyrelsen har sat midlet over målet.

TryghedsGruppen   ikke  nogen  god  ejer  af  Tryg

JHR oplyser, at

vi skal gentænke vores mission, så TryghedsGruppen også fremover kan være den bedst mulige lang­sigtede ejer af Tryg.

Det er uklart, hvad JHR mener med, at TryghedsGruppen også fremover skal være den bedst mulige langsigtede ejer af Tryg. TryghedsGruppen har ikke været en god ejer af Tryg, når man anskuer forholdet fra forsikringstagernes side. Og det er vel netop deres interesser, TryghedsGruppen skal varetage.

TryghedsGruppen, der i 1991 var eneejer af forsikringsvirksomheden, ejede 75 pct. af Tryg koncernen så sent som i 1999. Dengang omfattede Trygkoncernen både et skadesforsikringsselskab og et livsforsikrings­selskab. Blot 6 år senere, i 2005, havde TryghedsGruppen, der i 2000 var på nippet til at miste det hele, sat livsforsikringsselskabet og 40 pct. af skadesforsikringsselskabet over styr. TryghedsGruppen havde i 2005 bragt sig i en situation, som gjorde det umuligt for selskabet at varetage forsikringstagernes interesser.

Netop i perioden 1999-2005 skabtes de utålelige interessemodsætninger på den ene side mellem livsforsikringskunderne og skadesforsikringskunderne og på den anden side mellem de eksterne minoritetsaktionærer i Tryg og majoritetsaktionærerne (forsikringskunderne) repræsenteret ved TryghedsGruppen. TryghedsGruppen er jo blot en ejerforening.

I hele denne periode var JHR et prominent medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab. Det fremgår af repræsentantskabets mødeprotokol for perioden, at JHR på intet tidspunkt tog afstand fra den tidligere bestyrelses opfattelse, hvorefter TryghedsGruppen er en selvejende institution.   

Formuen  er  i  det  væsentlige  skabt   af  den  nulevende genera­ti­on  af  forsikringstagere

JHR oplyser, at  

vi skal tage ansvar for den store formue, som vore forgængere har skabt.

Det er blevet en vane for bestyrelsen at tale om den store formue, som er skabt af tidligere generationer af forsikringstagere. Det er en popu­lær misforståelse, som ikke bliver sand af at blive gentaget.

Med aktieposten i Tryg værdiansat til børskurs udgjorde TryghedsGruppens formue 33,8 milliarder kro­ner ved udgangen af 2013. Af formuen er 27,8 milliarder kroner kommet til siden udgangen af 2002. Altså under den nulevende generation af forsikringstagere.

Af formuen på 33,8 milli­ar­der kroner repræsenterer i øvrigt 12,7 milliarder kroner værdien af ”for­ventet fangst”. Det er et beløb, som endnu ikke er indtjent; det er det beløb, hvormed børs­værdien af Tryg overstiger for­sik­ringsselskabets bogførte egenkapital; det er nutids­vær­di­en af det overnormale afkast, som Tryg’s aktionærer forventer at kunne oppebære ved at sæl­ge forsikringer til Trygheds­Grup­pens (skadesforsikrings-)medlemmer.

Lader man de betydelige beløb, som TryghedsGruppen siden 2002 har uddelt til almen­nyt­t­ige formål, indgå i regnestykket, vil man se, at ikke mindre end 84 pct. af formuen er skabt af den nu­levende ge­ne­ration af forsikringstagere (siden 2002). 

Hvem ejer TryghedsGruppen?

Formanden, der oplyser, at

bestyrelsen ikke opfatter og driver TryghedsGruppen som en selvejende institution,

henviser til et notat om TryghedsGruppens ejerforhold offentliggjort af bestyrelsen i fjor. Jeg mener ikke at være bekendt med det pågældende notat, og jeg tvivler meget på, at offentligheden er gjort bekendt med det ”offentliggjorte” notat.

Men når TryghedsGruppen efter bestyrelsens opfattelse ikke er en selvejende institution (som hævdet af den tidligere, mangeårige bestyrelsesformand, der kunne glæde sig over JHR’s udelte støtte), hvem ejer da TryghedsGruppen? Nogen må dog eje selskabet, eftersom det ikke er selvejende. Er det forsikringstagerne? Er det mon således, at TryghedsGruppen er et medlemsejet selskab?

Men hvorfor kan bestyrelsen ikke få sig selv til at sige, at TryghedsGruppen er et selskab med begrænset ansvar (smba) ejet af de til enhver tid værende forsikringstagere? TryghedsGruppen er et medlemsejet selskab. Alligevel kalder bestyrelsen TryghedsGruppen for en medlemsbaseret virksomhed? Det er et ganske upræcist udtryk, der kan betyde alting – og ingenting. Er det blot endnu et forsøg på at føre forsikringstagerne bag lyset?

Kan man ikke med rimelighed forvente, at bestyrelsen er i stand til entydigt at karakterisere TryghedsGruppen i selskabsretlig sammenhæng?

TryghedsGruppen  drives  (heller)  ikke  som  en  erhvervsdrivende  virk­som­hed

JHR oplyser, at bestyrelsen vil tage ansvar for,

at TryghedsGruppens formue kommer de kommende generationer af danskere til gavn;

at bevare TrygFonden (læs TryghedsGruppen smba) som en central almennyttig aktør.

Det er jo netop den slags bestemmelser, man finder i vedtægterne for fonde (selvejende institutioner). Det hænger ikke sammen for formanden, der oplyser, at bestyrelsen ikke driver TryghedsGruppen som en selvejende institution. Men som hvad da?

Erhvervsdrivende virksomheder (smba’er), til forskel for selvejende institutioner, forudsættes at have til formål at fremme virksomhedens deltageres økonomiske interesser gennem erhvervsdrift, jfr. således § 1 i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Nok er bestyrelsen ifølge det oplyste således kommet til den erkendelse, at TryghedsGruppen ikke er en selvejende institution. Men endnu er erkendelsen ikke kommet til udtryk i den måde, TryghedsGruppen drives på. I alt fald siden 2000 har bestyrelsen drevet TryghedsGruppen, som om TryghedsGruppen var en selvejende institution.

Jørgen  Huno  Rasmussens  rolle  i TryghedsGruppens  ledelse

Formanden synes at mene, at jeg overvurderer hans rolle i TryghedsGruppen. Det gør jeg ikke.

JHR blev i 1998 medlem af TryghedsGruppen repræsentantskab. (Det er sikkert et godt gæt, at JHR på bestyrelsens opfordring indtrådte i repræsentantskabet – uden valg). I marts 2010 indtrådte JHR i TryghedsGruppens bestyrelse, hvor han samme år blev næstformand og i 2013 formand.  

Det var JHR, der som bestyrelsens næstformand og hitman bankede repræsentantskabet på plads, da bestyrelsen i oktober 2010 kuppede et meget kontroversielt forslag til vedtægtsændringer igennem repræsentantskabet. Hvordan finder formanden i øvrigt, at vedtægtsændringen, der satte repræsentantskabet – og medlemmerne – uden for al væsentlig indflydelse, harmonerer med bestyrelsens nyerhvervede opfattelse af, at TryghedsGruppen ikke er en selvejende institution?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *