Kapitalkravene – ikke nogen hindring for udlån

Pengerigelighed. Den finansielle sektor vil gerne have lem­pet kapitalkravene. Det er der næppe nogen grund til. De fle­ste banker opfylder kravene med en bred margin, og den ne­ga­tive rente tilskynder bankerne til at udlåne likviditeten.

Jesper Rangvid og Jonas Kragh offentliggjorde i sidste uge en rapport om den effekt, skærpede individuelle krav til solvensen har på bankernes udlån og kapitalgrundlag. Kragh og Rangvid konkluderer, at et krav om en forhøjelse af den individuelle solvens med 1 pct. point typisk resulterer i en forhøjelse af solvensen med 0,3 pct. point og en reduktion af udlånene med 1 pct. point.

Rapporten beskæftiger sig alene med, hvordan den enkelte bank reagerer på individuelt skærpede krav til solvensen, der oftest fremsættes af Finanstilsynet i forbindelse med et besøg i banken. Rapporten siger derimod ikke noget om, hvorledes en generel skærpelse af kapitalkravene påvirker sektorens adfærd. Det er et forhold, som Finansrådet har fremhævet i sine kommentarer til rapporten.

Solvensen styrket med 8-9 % siden krisen

Gældende kapitalkrav som indeholdt i Basel III reglerne, der blev vedtaget i 2010, har ført til en stigning i bankernes kapitalgrundlag på 8-9 pct. point. Lægger man Rangvids resultater til grund, ville Basel III have ført til et fald i bankernes og realkreditinstitutternes udlån på 180 milliarder kroner. Efter Finansrådets opfattelse er tallet noget større – måske fire gange så stort. Men herregud, det er jo ikke mere, end bankerne øgede deres udlån med over 2 år – fra 2005 til 2007, da bankerne for en tid havde held til at kappe forbindelsen til den reale økonomi.

Bankerne – og realkreditinstitutterne – har længe ivret for en lempelse af kapitalkravene. Med et lavere solvenskrav til bankerne frigøres en større udlånskapacitet, og større udlån vil medvirke til at sætte gang i den økonomiske vækst, lyder det forjættende fra bankerne. Det er et synspunkt, som især blå blok er meget lydhør over for. Lad os håbe, at der ikke går partipolitik i reguleringen af bankerne. Flertallet på Christiansborg skifter farve som trafiklyset på Lille Triangel, og en stop-and-go regulering af bankerne risikerer at føre til boom-and-bust på de finansielle markeder.

Det er 7-8 år siden, bankerne var på nippet til at vælte samfundet omkuld. Alt for lempelige krav til bankernes solvens og likviditet udløste i 2008 en finansiel tsunami. Her og andre steder. I 2007, før stormen brød løs, havde bankerne en kernekapital på 9,2 pct. af de vægtede aktiver; 7 år senere androg kernekapitalen 18,5 %. I 2007 bogførte bankerne akkumulerede nedskrivninger (hensættelser) på 0,6 af deres udlån; 7 år senere var hensættelserne vokset til 3,8 %. Kuren var streng, men den virkede. Det er mere sikkert at sætte penge i banken i dag end for 7 år siden.

Men spørgsmålet er vel, om det er kapitalkravene, der står i vejen for en større udlånsvækst. Flertallet af bankerne opfylder kapitalkravene med en bred margin og kunne uden problemer ekspandere deres udlån, om det var det, de ville. At kapitalen ikke (længere) er en knap faktor ses vel også af de forholdsvis generøse udbytter, som adskillige banker netop nu opvarter deres aktionærer med. Givetvis er der da banker, som er klemt af kapitalkravene og ikke kan øge deres udlån. Men så må de sende de lånelystne kunder over til naboen, der har bedre plads på balancen. Sådan virker den frie konkurrence.

Bankerne kvæles i likviditet

Men er det ikke kapitalkravene, der har ført til stagnationen i bankernes udlån, hvad er det så? Ja, det er i alt fald ikke mangel på likviditet. Bankerne havde i 2014 udlånt 96 % af deres indlån. Vi skal tilbage til det forrige årtusinde for at finde en tilsvarende lav udlånsprocent. I 2007, da bankernes amokløb kulminerede med en udlånsvækst på 26 %, beløb udlånene sig til 132 % af indlånene. I dag er bankerne, bogstaveligt talt, ved at blive kvalt i en meget rigelig og billig likviditet. Bankerne kan i Nationalbanken optage lån mod sikkerhed til en rente af 0,05 %. Har bankerne overskudslikviditet, kan den placeres i Nationalbanken. Til en negativ rente; det koster 0,65 % at sætte penge i Nationalbanken.

Bankerne har al mulig grund til at udlåne likviditeten til et par procent eller mere snarere end at sætte pengene i Nationalbanken. Det er ikke kapitalkravene, det er ikke mangel på likviditet, der har ført til en stagnation i udlånene. En stagnation i realøkonomien har ført til et fald i antallet af kvalificerede låneansøgninger. Pengepolitikken virker ikke mere. Vi er fanget i en likviditetsfælde. Hvilke håndtag vil Draghi og Rohde mon dreje på, hvis afmatningen udvikler sig til en egentlig krise eller en depression?

Er den lave rente kontraproduktiv?

Det ekstremt lave renteniveau, der skal stimulere økonomien, har nået et niveau, som meget muligt er kontraproduktivt. Den lave rente svække bankerne, der taber penge på at holde likviditet; den negative rente kan ikke uden videre væltes over på indlånskunderne. Og behovet for at spare op til den ønskede levestandard, når arbejdsindkomsten falder bort, stiger med en faldende (real-)rente. Alt sammen medvirker det til at begrænse forbruget.

Virkningen af den meget ekspansive pengepolitik, ikke mindst centralbankernes massive opkøb af obligationer, har i det væsentlige været begrænset til de finansielle markeder. De ledige penge er i vidt omfang placeret i aktier og i ejendomsmarkedet, hvor der har været store formuegevinster. Med en beskeden effekt på det private forbrug og investeringerne.

På den foreliggende baggrund forekommer der ikke behov for at stimulere bankernes udlånsvirksomhed. En fremprovokeret vækst i udlånene vil med stor sikkerhed blot før til en vækst i kasinoøkonomien, som vi så det midt i 00’erne, da den finansielle økonomi udviklede sig uafhængigt af den reale økonomi. En kunstigt stor finansiel sektor fører ikke noget godt med sig.

One response to “Kapitalkravene – ikke nogen hindring for udlån

  1. Jeg er meget enig i dine betragtninger Jørn, men bankerne har vel altid en tendens til at ville give sig selv de bedste rammevilkår.
    Det er lidt det samme man har set med bidragssatserne, hvor regningen i høj grad er sendt videre til forbrugerne. Kapitalkravene bør ikke være en hindring for udlån, men man kan håbe de bidrager til færre konkurser fremadrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *