Nykredit – et hus i splid med sig selv?

Børsnotering. En måned før valget til repræsentantskabet gør Nykredits le­delse op med 165 års foreningseje. Nykredit skal på børsen. Be­styrelsen siger, at Nykredit mangler kapital. Men er det rigtigt? Og hvorfor mangler Nykredit kapital?

Nykredit planlægger en børsnotering. Det meddelte realkreditmastodonten den 4. februar. Der ventes at gå 12-24 måneder, før Nykredit Holding er parat til at gøre sin entre på børsen. Alligevel forceres processen i svær grad. Bestyrelsen for foreningen Nykredit, der ejer 90 pct. af holdingselskabet, hasteindkaldte repræsentantskabet til et ekstraordinært møde den 10. februar. Her gjorde repræsentantskabet, som det fik besked om. Nykredit, det kundeejede realkreditinstitut, er en saga blot.

Valg som i gamle dage

Det sker en måned før det første kampvalg til Nykredits repræsentantskab i mands minde. Den 8. og 9. marts skal 22 ledige pladser i repræsentantskabet besættes ved valg på Bornholm og Sjællands samt i Syd- og Sønderjylland. Bestyrelsen, der hidtil har udpeget repræsentanterne, har vanen tro peget på netop 22 kandidater. Men i år opstiller Nykredits medlemmer (låntagerne) for første gang kandidater til repræsentantskabet. Bestyrelsens kandidater skal konkurrere om pladserne med 11 wild cards.

Valget afholdes under forhold, der leder tankerne hen på postkoloniale samfund. Et fremtrædende medlem af Nykredits bestyrelse har mobiliseret medarbejderne i kampen mod de besværlige medlemmer. Låntagere, der agter at stemme ved valget, skal to uger forinden rekvirere adgangskort til et valgmøde. Det skulle således nok være muligt at eliminere den usikkerhed, der knytter sig til ethvert valg. Der er to valgmøder, et i Kolding og et i Roskilde. Bornholmere og fannikker må begive sig ud på en dagsrejse for at sætte deres kryds. Man ser for sig den stakkels Josef, der for et par tusind år siden måtte drage op fra Nazaret for at lade sig indskrive i Betlehem, da kejser Augustus havde besluttet at afholde folketælling.

Hvortil dette hastværk?

Det er ikke noget smukt forløb, vi har været vidner til. Alt imedens Nykredits bestyrelse lovpriste foreningsdemokratiet, forberedte den et opgør med låntagernes ejerskab til Nykredit. – Der skal handles nu, så situationen ikke kommer helt ud af kontrol, skrev Nykredits direktion i december 2015 i et bemærkelsesværdigt brev til partnerne i Totalkredit-samarbejdet. Man måtte forstå, at Nykredit med en række imødekommende tiltag ønskede at tage vinden ud af sejlene på en gruppe kritiske låntagere, der søger at opnå valg til repræsentantskabet.

Nu viser det sig, at ledelsens masterplan gik ud på at kuppe beslutningen om en børsnotering af Nykredit igennem i lyntempo, inden Visby og hans folk får foden inden for døren. Men er det overhovedet acceptabelt, at 104 repræsentanter, der alle er udpeget af bestyrelsen, kan beslutte at afskaffe låntagernes ejerskab til Nykredit? Uden et mandat fra medlemmerne bibringer repræsentantskabet ikke bestyrelsens beslutning yderligere legitimitet. I øvrigt synes der i Nykredit da heller ikke at have været tradition for, at bestyrelsen tager repræsentantskabet med på råd.  Angiveligt kunne repræsentanterne i 2008 læse i avisen om Nykredits katastrofale køb af Forstædernes Bank.

Det er ikke åbenbart, at Nykredit har behov for at tiltrække kapital. Men det er åbenbart, at et eventuelt kapitalbehov ikke er en konsekvens af nye og skærpede kapitalkrav men af en række uheldige dispositioner, som bestyrelsen bærer ansvaret for. Nykredit døjer med et demokratisk underskud. Koncernens governance struktur er uden indbyggede checks and balances; realkreditaktieselskabets bestyrelse sidder på samtlige 12 pladser i foreningens bestyrelse. Bestyrelsen er selvsupplerende. Allerede den 4. februar – før valget til repræsentantskabet og før det ordinære repræsentantskabsmøde, der (gen-)vælger bestyrelsen – ekspederede bestyrelsen konstitueringen.

KundeKroner eller matadorpenge?

Med børsnoteringen vil en fager verden åbne sig for kunderne, og medarbejderne, i Nykredit. – Vi vil kunne gå på arbejde med den store motivation, at jo bedre vi gør det, jo mere kan vi give boligejere og virksomheder over hele landet, udtaler koncernchefen. Sikke dog en gang ordskvalder. Hvad har mon hidtil fået Rasmussen og hans raske svende ud af sengen om morgenen?

Alliancen mellem foreningen Nykredit og børskapitalen er en mesalliance. Forholdet forekommer lidet gennemtænkt. Angiveligt vil foreningen tilbageføre størstedelen af udbyttet fra det børsnoterede holdingselskab som et tilskud til selskaberne i Nykredit-koncernen, der kan videregive tilskuddet til koncernens kunder. Lad os antage, at 40 pct. af ejerskabet til holdingselskabet placeres hos minoritetsaktionærer. Med en selskabsskatteprocent på 23,5 skal kunderne betale kr. 217,87 i bidrag, for at Nykredit kan tilbageføre 100 kroner til kunderne. SKAT skal have kr. 51,20 og minoritetsaktionærerne kr. 66,67, før der kan blive 100 kroner til kunderne.

Med en markant overpris kommer kunderne selv til at betale for de kontante fordele, der skal ledsage det delte ejerskab. 100 KundeKroner, som det hedder i Nykredit-jargon, kommer til at koste kunderne kr. 217,87 i bidrag. Om foreningen havde været eneaktionær, havde 100 KundeKroner kostet – 100 kroner. For kunderne vil Nykredits fordelsmodel vise sig at være et rasende dyrt vekselkontor.

3 responses to “Nykredit – et hus i splid med sig selv?

  1. I forhold til valget, er der laver en regel om at man skal være medlem af foreningen Nykredit inden valget blev udskrevet den 6. Januar.
    Det betyder at alle Totalkredit låntagere, som ikke tidligere selv havde opdaget at de ikke automatisk var medlem af foreningen Nykredit og derfor søgt optagelse, ikke må deltage i valget d. 8 og 9 marts.

    Dette virker som en bevidst handling for ikke at risikere, at en større gruppe af besværlige låntagere fra Totalkredit, kan få indflydelse op valget, når nu den dårlige nyhed med stigning i bidragssatser kom ud.

    Derudover har Nykredit gået meget stille med dørene, da låntagerne slet ikke har fået at vide at der er valg

  2. Føj for en rådden tomat.
    Det lugter langt væk af at der sidder nogen i bestyrelsen, som vil få voldsom økonomisk fordel af dette børsnoteringen….
    Hvor er bestyrelsesmedlemmernes moral ?
    Den er jo ikke eksisterende…..

    Fy føj!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *