De lokale pengeinstitutters dilemma

Af Jørn Astrup Hansen 1

Lokalbankernes styrke er deres lokalkendskab. Når de har spillet på udebane, er det of­te gået galt. Men det lokale marked er også lokalbankernes svag­hed; de lider under de sløje konjunkturer i yderområderne. Der er behov for en of­fen­­siv kon­solidering, hvis lokalbankerne fortsat skal bide skeer med de store. 

Den danske pengeinstitutsektor præges af en forholdsvis betydelig underskov af små og mellemstore pengeinstitutter. Men der er i de senere år blevet tyndet kraftigt ud i underskoven. Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord er for længst vokset ud af underskoven, medens Amagerbanken, Forstædernes Bank, Roskilde Bank, Fionia Bank og andre før dem omkom i forsøget på at udvikle sig fra et lokalt til et regionalt pengeinstitut.

Den 8. maj havde Foreningen af Lokale Pengeinstitutter samlet sine 67 medlemmer til det traditionsrige årsmøde i Ålborg. Samme dag offentliggjorde Niro Invest med sublim sans for timing sin årlige risikovurdering af danske pengeinstitutter. Blandt de mest udsatte pengeinstitutter på ”dødslisten” optræder tre store lokalbanker. Bankdirektørerne havde nok at tale om under frokosten. Og det var ikke blot stillingen i Superligaen, der optog sindene.

Foreningens formand, der, med rette, erindrede om de lokale pengeinstitutters store medansvar for udviklingen i lokalområdet, glædede sig over en historisk stor kundefremgang. Over det seneste år til halvandet havde foreningens medlemmer således udleveret 100.000 Dankort til nye kunder. Formanden så udviklingen som et udtryk for, at helt almindelig pengeinstitutvirksomhed fortsat udgør en bæredygtig forretningsmodel.

Spørgsmålet er vel, om ikke formanden lægger vægten på det forkerte ben. Business as usual er næppe svaret på de udfordringer, som de lokale pengeinstitutter står overfor. Der skal andre takter til, hvis de lokale pengeinstitutter ikke skal fortsætte med at afgive marked, og medlemmer, til de seks store banker i gruppe 1 – pengeinstitutternes superliga.

Traditionen tro havde foreningen inviteret Finanstilsynets direktør med til årsmødet som gæstetaler. Nødgaard , der havde medbragt et katalog af formaninger, var klar i mælet. For så vidt er det bemærkelsesværdigt, at en offentlig tilsynsmyndighed går så vidt i sin rådgivning af private erhvervsvirksomheder. Finanskrisen har afgørende ændret ikke blot spillereglerne – men også størrelsen af den bane, der spilles på. 

Med et samlet overskud i 2013 på 16,1 milliarder kroner – mere end en fordobling i forhold til året før og det største siden 2007 – er det nærliggende at konkludere, at pengeinstitutsektoren har lagt krisen bag sig. Men spredningen pengeinstitutterne imellem er endog meget stor, og spredningen forekommer i vidt omfang at være størrelsesbestemt – et forhold, som tilsynets direktør beskæftigede sig indgående med.

De mindre institutter, der i 2013 samlet havde et nulresultat før skat, klarer sig på næsten alle områder dårligere end de store banker i gruppe 1. Det, der især skiller mændene fra drengene, er nedskrivningerne. Sektoren nedskrev i 2014 sine udlån med 17 milliarder kroner mod 27 milliarder året før. Nedskrivningerne i 2013 svarede til 0,8 pct. af de samlede udlån. Det er mindre end gennemsnittet for de seneste 25 år – cirka 1 procent.

Men de mindre og mellemstore pengeinstitutter har ubestrideligt en væsentligt dårligere udlånsportefølje end de store banker i gruppe 1. Medens 5 pct. af de store bankers debitorer anses for svage, så gælder det for ikke mindre end 25 pct. af de øvrige pengeinstitutters debitorer. Og medens andelen af svage udlån har været faldende for de store banker, så har den været stigende for de øvrige institutter. I alt væsentligt kan forskellen henføres til erhvervsudlånene.  

Et nærmere studium af tallene tyder på, at de små og mellemstore pengeinstitutter har været bagud med nedskrivningerne, men at gabet i det væsentlige er lukket i 2013. Men der er grund til at tro, at det fortsat vil være op ad bakke for de lokale pengeinstitutter. De er, i sagens natur, jo afskåret fra at foretage en effektiv geografisk risikospredning. Mange af de lokale pengeinstitutter har hele deres virksomhed, eller en betydelig del heraf, i landdistrikterne eller i yderområderne, der er ramt af en strukturel tilbagegang.

Nemt er det sandelig ikke. Og bedre bliver det ikke, når Tilsynet som bebudet yderligere begrænser pengeinstitutternes adgang til at holde store engagementer. Som det forlyder, vil Tilsynet fremover betragte pengeinstituttets 20 største engagementer som store. Uanset engagementets størrelse – absolut og relativt. Mange lokale pengeinstitutter kan få vanskeligt ved at finansiere det lokale erhvervsliv – de lokale pengeinstitutters raison d’être.

Adskillige lokale pengeinstitutter har i nyere tid søgt at ekspandere sig ud af den lokale spændetrøje. De fleste med ringe held. Med de dystre erfaringer fra finanskrisen in mente er erobringstogter ind i fremmed territorium næppe en mulighed, der ligger lige for. Danmark er overbanket; det er ikke til at finde uopdyrket land. Tilsynets direktør, der bekender sig til kirketårnsprincippet, foretrækker, at lokale pengeinstitutter afvikler deres kampe på hjemmebane.

Small is beautiful. Javel. Men der er brug for en markant konsolidering blandt de lokale pengeinstitutter, hvis vi skal bevare et relevant, og ønskværdigt, alternativ til de store banker. Desværre er de fleste lokale pengeinstitutter uden et effektivt ejerskab. Risikoen for, at processen drives af direktørens personlige præferencer, er stor. Men direktørens pensionsordning bør vel ikke stå i vejen for en hensigtsmæssig strukturtilpasning.  

Måske vi skulle overveje at reducere Indskydergarantifondens dækning. Fonden, der befordrer moral hazard, har udviklet sig til en strukturkonserverende institution.

1 kommentar RSS

  1. Af B P

    -

    Giver det overhovedet mening at tale om konkurrence mellem f.eks. Danske Bank og en lille lokal sparekasse? Ikke hvis vi skal tale om fair konkurrence i hvert fald.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info