Tryg udplyndrer sine ejere – forsikringstagerne

Af Jørn Astrup Hansen 1

Tryg aflagde forleden et kanonregnskab. Det er godt for Tryg­heds­Gruppen, der ejer 60 % af forsikringsselskabet. Men det er skidt for Tryg­­­­hedsGruppens ejere. De er nemlig forsikringstagere i Tryg. Det er så­le­des dem, der har lagt ryg til det flotte resultat i Tryg. Og de får ikke andel i over­­­skuddet. Er De forvirret? Det er de også i TryghedsGruppen.

I 1991 placerede Tryg, det gensidige forsikringsselskab, forsikringsvirksomheden i et aktieselskab. Ledelsen, der så muligheden for at blive herre i eget hus, valgte at kopiere sparekassernes fondsmodel. For sent indså bestyrelsen, at forudsætningerne ikke er til stede. Medens sparekasserne var (er) selvejende institutioner, var det gensidige forsikringsselskab ejet af forsikringstagerne.

Det gensidige selskab, der kom til at eje forsikringsaktieselskabet, blev omdannet til et andelsselskab, Tryg amba, ejet af forsikringstagerne. Efter en halv snes ændringer af formålsparagraffen og en håndfuld ændringer af navnet sidder bestyrelsen tilbage med TryghedsGruppen smba, som formanden med et henrivende udtryk kalder for en selvejende institution med medlemsindflydelse.

Siden brylluppet i Kana, hvor vand blev til vin, har vi ikke hørt så galt. Vi tror på den med vinen. Men kan et andelsselskab blive til en selvejende institution? Nej, det kan det ikke. Man sætte Ølse for, man sætte Ølse bag. Pølsen beholder dog sin Smag. TryghedsGruppens bestyrelse er blevet offer for en luftspejling.

I 2001 foreslog bestyrelsen repræsentantskabet at overdrage TryghedsGruppens aktiver og passiver til en erhvervsdrivende fond. En elitær men historieløs bestyrelse uden indsigt i elementære andelsretlige forhold havde sat sig for at fratage forsikringstagerne ejerskabet til selskabets formue. En detalje, som bestyrelsen ikke fandt det nødvendigt at ulejlige forsikringstagerne med. For herregud da, det er jo kun penge. Andre folks penge.

Men først skulle forholdet lige velsignes af repræsentantskabet – som bestyrelsen selv havde udpeget. Demokrati er ikke noget, man tager let på i TryghedsGruppen. I lutter overmod oplyste bestyrelsen, at en fond ledes af en selvsupplerende bestyrelse. Repræsentantskabet kunne se døren; forslaget faldt.

Af forløbet lærte bestyrelsen ikke at rutte med oplysninger. I 2008 trykkede et par forvorpne forsikringstagere på den forkerte knap og udløste derved det første kampvalg til TryghedsGruppens repræsentantskab i voksen mands minde. I mere end en halv snes år havde forsikringstagerne ikke hørt fra TryghedsGruppen – deres eget selskab. Og da det i 2008 dukkede ud af mørket, kunne de ikke kende det igen. Andelsselskabet havde forpuppet sig og var blevet til en selvejende institution. Voilà.

Nu ser det ud til, at forsikringstagerne har tænkt sig at misbruge bestyrelsens gæstfrihed. Ved valget i Region Midtjylland tidligere på måneden sprængte 12 forsikringstagere sig ind i repræsentantskabet; der var genvalg til blot 4 kandidater. Bestyrelsen kan ikke længere holde styr på balkortene.

Bestyrelsen har det svært med de nye tider. På det ordinære repræsentantskabsmøde i fjor klagede bestyrelsens næstformand over, at der er kommet flere opfattelser i repræsentantskabet, efter at forsikringstagerne er begyndt selv at opstille kandidater til valgene. Siden Murens fald har ikke blot Huno Rasmussen måttet sande, at meget er lettere i etpartisystemer. Men ve dem, der ikke synger med, når formanden istemmer fællessangen. De bliver sat udenfor.

Siden 1991 har TryghedsGruppen sat livsforsikringsselskabet over styr. I 2005 lod bestyrelsen TryghedsGruppen sælge 40 % af skadesforsikringsselskabet, der blev børsnoteret. Forsikringstagerne kom i menneskehænder. Profitmaksimering er blevet the name of the game i Tryg. Bestyrelsen har gjort forsikringstagerne til skaffedyr i deres eget selskab. Det er skammeligt.

Tryg har sat sig for at forrente egenkapitalen med 20 %. Det er da til at forstå – eller er det? Egenkapitalen er skabt af forsikringstagerne, og markedsrenten er et par procent. For at kistelåget ikke skal springe op, udlodder Tryg til sine aktionærer 2,4 milliarder eller hele overskuddet i 2012. Bestyrelsen lægger vægt på, at udbyttepolitikken er konkurrencedygtig.

Med præmiepolitikken er det en anden sag. Præmienedsættelser kommer ikke på tale. ”For hvad ville der ske,” som bestyrelsesformanden udtrykker det, ”hvis Tryg pludselig sænkede sine præmier med 20 %? Der ville ske det, at konkurrenterne også ville sænke præmierne med 20 %.”

Forsikringsmarkedet er et meget velordnet marked.

1 kommentar RSS

  1. Af Ejler Ottesen

    -

    Det er dog forbloffende saa lille interesse, der er for dette selskab trod det, at “Flere 100 tusinder danskere deltager i dette store SmbA-selskab”. Se http://www.smba.dk/?p=131.

    Men man maa indroemme, at du er kommet langt med dit angreb paa dette selskab og alt dets vaesen.

    Hvad har repraesentantskabets deltagere faaet ud at vaere stemmekvaeg i aarlige honorarer?

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info