Tryg er kommet på afveje

Af Jørn Astrup Hansen 1

Indtil 2005 var Tryg Forsikring ejet af kunderne. Med en række manøvrer, som tog deres begyndelse i 1991, er det lykkedes bestyrelsen af tømme forsikringskundernes ejerskab for ethvert indhold. Gennem en fondslignende konstruktion, TryghedsGruppen, har bestyrelsen reelt sat sig på ejerskabet. Men hvor var myndighederne, der skal påse, at medlemmernes rettigheder ikke krænkes?

Der er valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. Det er en passende anledning til at reflektere lidt over et af de mest sælsomme selskaber i dette land. TryghedsGruppen, der er moderselskab til Tryg Forsikring, er et uægte barn af den liberalisering af den finansielle sektor, som Schlüter-regeringen gennemførte sidst i 80’erne.

Omdannelse efter gehør

I 1988 fik vi en lov, som gjorde det muligt for sparekasser at omdanne sig til aktieselskaber, og året efter fik vi en ændring af realkreditloven, der på tilsvarende vis gjorde det muligt for kreditforeningerne at omdanne sig til aktieselskaber. Ud af det kom der fondsejede sparekasseaktieselskaber og foreningsejede realkreditaktieselskaber. Underlige hybrider, om hvis levedygtighed der nok kunne være tvivl.

Forventningen var, at der ved lov ville blive givet mulighed for, at også de gensidige forsikringsselskaber kunne lade sig omdanne til aktieselskab. Men der blev aldrig lovgivet. Topsikring GS kunne ikke holde sig så længe. Selskabet var i 80’erne kommet i svære vanskeligheder og havde behov for at tiltrække kapital.

I 1985 overførte Topsikring sin virksomhed til et aktieselskab, Topdanmark A/S. Aktierne tilfaldt kunderne, Topsikrings ejere, der lodtog i forhold til omfanget af deres forretninger med selskabet de seneste 5 år. Herefter blev offentligheden indbudt til at tegne aktier i det nye selskab, der blev børsnoteret. Eigil Mølgaard, Forsikringstilsynets myndige direktør, så til, at alt gik ordentligt til.

Alm. Brand og Tryg, der sammen med Topsikring havde været dominerende blandt de gensidige forsikringsselskaber, ønskede ikke nogen omdannelseslov. Tryg, senere også Alm. Brand, ønskede imidlertid nok at omdanne sig til aktieselskab. Men de ønskede selv at tilrettelægge processen. Og de ønskede ikke at gå i Topsikrings fodspor.

Fra G/S til Amba

I 1991 overdrog Tryg forsikringsvirksomheden til to datteraktieselskaber – et for liv og et for skade. Det gensidige selskab, der blev omdannet til et andelsselskab, Tryg amba, ejet af forsikringstagerne, blev eneaktionær i de to datterselskaber. Det er uklart, hvorfor Tryg ikke udloddede aktierne til kunderne. Formentlig har det været væsentligt for Trygs ledelse at distancere sig fra Topdanmark – selskabets ærkerival.

Trygs ledelse var utvivlsomt inspireret af den lovregulerede omdannelse af sparekasser og kreditforeninger. Men Tryg befandt sig i en anden verden end sparekasserne og kreditforeningerne. Sparekasserne var selvejende institutioner; Tryg var et gensidigt selskab. Kreditforeningernes egenkapital var ved et lovindgreb i 1989 gjort herreløs; egenkapitalen i Tryg var, og er, ejet af forsikringstagerne.

Der kunne have været argumenteret for, at forsikringstagerne kunne have fordel af at udøve ejerskabet til forsikringsselskabet i fællesskab snarere end hver for sig. Men Trygs bestyrelse har formentlig haft helt andre motiver. Ledelsen ønskede at blive herre i eget hus.

Forsikringsselskabets bestyrelse og direktion gjorde sig i 1991 til bestyrelse og direktion i holdingselskabet, Tryg amba. Og her blev de siddende indtil 2005. I 1991 havde bestyrelsen skrevet generalforsamlingen ud af vedtægterne for Tryg amba. Repræsentantskabet var nu selskabets øverste myndighed. I 17 år blev der imidlertid ikke afholdt valg til repræsentantskabet. Bestyrelsen udpegede repræsentanterne – der vælger bestyrelsen.

Bestyrelsens kupforsøg

I 2001 kastede bestyrelsen alle hæmninger over bord. Bestyrelsen for Tryg amba, der i 1995 havde ladet selskabet registrere som et smba – uden at det i øvrigt gjorde nogen forskel – foreslog repræsentantskabet at lade selskabet overdrage samtlige sine aktiver og passiver til en erhvervsdrivende fond. Herved ville forsikringstagerne én gang for alle være sat udenfor. Men det ville også repræsentanterne. En fond ledes af en selvsupplerende bestyrelse; den har ikke noget repræsentantskab. Forslaget faldt.

TryghedsGruppens repræsentantskab havde i 2001 antaget karakter af en loge. Møderne var strengt hemmelige, og forsikringstagerne blev aldrig orienteret om, at bestyrelsen havde haft til hensigt at konfiskere deres formue. Et forbløffende forløb.

Bestyrelsen lod sig i øvrigt ikke bremse af et genstridigt repræsentantskab. Siden 2001 har bestyrelsen refereret til TryghedsGruppen smba som en velgørende institution, en selvejende institution med medlemsindflydelse og en medlemsbaseret virksomhed. Dele af selskabets aktiviteter markedsføres under navnet TrygFonden. Bestyrelsen manipulerer hæmningsløst med forsikringstagerne, repræsentantskabet og sig selv. Ikke alle i bestyrelsen er i stand til at skelne mellem den virkelige verden og den manipulerede verden. De færreste har forstået, at TryghedsGruppen er et medlemsejet selskab – og hvad det indebærer.

Store dele af forsikringsforretningen sat over styr

TryghedsGruppens bestyrelse har haft ringe held med at forvalte forsikringstagernes interesser. Under en kort, men hektisk, affære med Nordea AB i 1999-2002 måtte TryghedsGruppen afstå livsforsikringsselskabet (nu Nordea Liv & Pension). I 2005 lod bestyrelsen TryghedsGruppen sælge 40 pct. af skadesforsikringsselskabet, Tryg Forsikring.

Salget, der forekom overordentlig ilde gennemtænkt, repræsenterede en omkalfatring af TryghedsGruppen; det var en katastrofal disposition. Repræsentantskabet lukkede øjnene og lod stå til. Til beslutningsforslaget var der alene et enkelt spørgsmål fra salen. En repræsentant ønskede oplyst, om man kunne sikre forsikringstagerne, selskabets ejere, en fortrinsstilling ved aktiesalget; det kunne man ikke.

Med salget af 40 pct. af Tryg Forsikring etablerede TryghedsGruppen en mesalliance med stærke interessemodsætninger. TryghedsGruppens medlemmer, forsikringstagerne, vil have lave forsikringspræmier. Aktionærerne vil have størst muligt overskud. Interesserne er ikke forenelige.

TryghedsGruppens bestyrelse, der udøver den afgørende indflydelse i forsikringsselskabet, har valgt at ofre forsikringstagerne – sine egne medlemmer. Tryg Forsikring har et overskudsmål på 20 pct. af egenkapitalen. Det koster forsikringstagerne ekstra 14 pct. i præmie. Forsikringstagernes ejerskab til forsikringsselskabet er blevet tømt for ethvert reelt indhold.

Forsikringstagerne malkes

Tryg Forsikring, Danmarks største forsikringsselskab, kunne som medlemsejet selskab have taget teten i en tiltrængt priskonkurrence på forsikringsmarkedet. I et interview i et af de store dagblade for ikke så længe siden blev TryghedsGruppens formand – der også er bestyrelsesformand for Tryg Forsikring – spurgt, om han dog ikke mente, at forsikringstagerne, TryghedsGruppens medlemmer, ville have været bedre tjent med en nedsættelse af præmierne.

Det mente formanden for Tryg Forsikring – og TryghedsGruppen – ikke: For hvad ville der ske, hvis Tryg pludselig sænkede sine præmier med 20 pct.? Der ville ske det, at konkurrenterne også ville sænke præmierne med 20 pct. Formanden, der et øjeblik lød som førerhunden i et priskartel, kan prise sig lykkelig over, at man i Konkurrencestyrelsen ikke læser aviser.

Jørn Astrup Hansen har siden 2008 været medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab.

1 kommentar RSS

  1. Af Ingvar Andersen

    -

    Jeg er en af dem der er snyt i flere omgange af Tryg.
    Mit pensionsselskab hed oprindeligt PLI i 1972 og var et af de selskaber STORE NORD anvendte til sine ansatte.
    Blev fusioneret med Tryk- Baltika og srnere kun Tryk.
    Der blev b.a. lovet os på et stort fælles pensionsmøde i 1982 som PLI holdt i firmaet. I PLI ville vi altid få en minimumsrente på 4,5% af det til enhver tid indestående opsparede beløbssum der var samlet på pensionen.
    Men dette har vist sig ikke at holde daTryk tog over.
    Flere gange ændrede selskabet navn og endte ovre i det der i dag hedder NORDEA PENSION, hvor renten p.t.
    er mindre end inflationen på ca. 2%
    Jeg har gentagende gange skriftligt klaget til pentionsselskabet og henvist til hvordan min pention var sat sammen fra starten, men de har mistet de oprindelige pensionspapirer som jeg iøvrige har har efterlyst over nettet fra nogle af mine gamle kolegaer med nigativt resultat indtil nu.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info