Swaps – tab eller mistede gevinster?

Af Jørn Astrup Hansen 6

Bevæbnet med en tysk højsteretsdom oplyste en akkvisitiv advokat torsdag (06.12.12) til Berlingske, at kunder, som angiveligt har tabt milliarder på renteswaps, vil kunne gøre et rådgivningsansvar gældende mod deres bank. Men hvordan er det nu med disse renteswaps? Eller svupper, som de kaldes af bønderne, der sammen med kommunerne og andelsboligforeningerne synes at have haft en særlig forkærlighed for produktet.

En renteswap er i sin rene form en væddemålskontrakt mellem to parter, A og B. Hvis renten stiger over kontraktperioden, vinder A det, som B taber. Det er som med plat eller krone dog med den ikke uvæsentlige forskel, at størrelsen af tab og gevinst ikke er kendt på forhånd. Men kontrakten har karakter af ren hasard. Og hvem ville vel gøre et rådgivningsansvar gældende efter en uheldig aften ved rouletten?

Renteswaps optræder imidlertid sjældent i den rene form. Renteswaps tjener sædvanligvis til afdækning af en renterisiko. Typisk låner banken ud til variabel rente, og kunden garderer sig med en renteswap mod en rentestigning. Kunden forpligter sig herefter til i kontraktsperioden at betale en fast rente til tredjemand, eller banken, mod at modtage den variable rente, der netop svarer til renten af banklånet. Med renteswappen stilles kunden, som om han havde optaget et fastforrentet lån.

Men nu sker der det, at renten ikke stiger. Den falder. Det ændrer ikke noget for vor kunde. Han betaler til lånets udløb netop den faste rente, han sikrede sig med swapaftalen. Hans ydelse ligger fast. Han har ikke haft noget tab. Men kunden får ikke del i det rentefald, han ville have nydt godt af, hvis han ikke havde indgået en swapaftale. Han er gået glip af en gevinst. Men hvornår er vi dog begyndt at sætte lighedstegn mellem en mistet gevinst og et tab?

Og hvorfor hører vi fra kunder med fast forrentede lån ikke den samme jammer, som vi hører fra kunder med lån til variabel rente, der er swappet til en fast rente? Fordi fastforrentede lån, som de typisk ydes af realkreditinstitutterne, er konverterbare; de kan til enhver tid indfries til kurs 100 (eller den lavere kurs, der er gældende i obligationsmarkedet).

Et variabelt forrentet lån kombineret med en renteswap kan opfattes som et inkonverterbart, fast forrentet lån. Og for inkonverterbare  lån er der ikke nogen ret til indfrielse til kurs 100. Ved et kraftigt rentefald som det, vi har været vidner til de senere år, kan det være endog overordentlig dyrt at indfri et inkonverterbart lån, eller en renteswap, før udløb. Og jo længere løbetid, jo dyrere.

Men der kan da meget vel være noget at komme efter. Ikke bare hos bankerne. For hvad ligner det, at legesyge kommuner fraskriver sig konverteringsretten og swapper en variabel rente til en fast rente? De kunne i stedet have optaget et konverterbart, fast forrentet lån i KommuneKredit – et lån, som kæmneren kunne have overskuet.

Og hvad ligner det, at et stort dansk realkreditinstitut yder naive andelsboligforeninger variabelt forrentede lån, der swappes til fastforrentede lån? Realkreditinstituttet har dog den ægte vare – konverterbare, fast forrentede lån – på hylderne.

Særligt kritisabelt er det, at realkreditinstituttet har konstrueret lånene som trappelån med stigende ydelser. Finansieringen er herved gjort totalt uigennemskuelig for de stakkels andelshavere – formentlig også for realkreditinstituttet. Tilsvarende ”teaser” lån medvirkede til at udløse den amerikanske subprime-krise. I Danmark var vi sandelig også helt fremme i skoene.

6 kommentarer RSS

  1. Af B P

    -

    Og her gik jeg og troede, at folk med “sjove” og/eller “spekulative” finansielle engagementer var ofre for finanskrisen. Nu viser det sig at det isteet er alle vi andre der er ofre.

    Tak for den vinkel på sagen. Omend den ikke fritager banker og andre aktører for svindel og bedrageri.

    Jeg er stadig fuldstændig målløs over, at bla. Straarup og Niels Bernstein ikke har stiftet bekendtskab med en dommer der afsiger den dom, der giver vi andre troen tilbage på systemet.

  2. Af Fag Idioten

    -

    Din vinkel er da trods alt lidt mere nuanceret end hvad der ellers skrives om swaps for tiden, men alligevel falder du til sidst i fælden med unuancerede og letkøbte argumenter.

    Renteswap brugt i forbindelse med et variabel lån giver lige præcis en fast rente – som kunden lige præcist efterspørger. Kunden får fast rente i den periode, som kunden ønsker. Når aftalen udløber er værdien af aftalen nul kroner, og kunden har hverken fået mere eller mindre end kunden ønskede ved etablering af aftalen.

    Aftalen kan i perioden mellem start og slut være både positiv og negativ afhængig af renteudviklingen, og der kan derfor heller ikke tales om et tab på en renteswap – kun en evt. manglende gevinst, hvis renten er falder i starten af perioden.

    Derfor kan en renteswap isoleret aldrig ødelægge landmænd eller andres økonomi, da landmanden lige præcist har fået det han ønskede – nemlig en fastrente. Hvis deres økonomi er ødelagt, så skyldes det andre ting. F.eks. faldende priser på produkterne der afsættes af landmanden, eller generel elendig drift i andelsboligforening. Dette accept er noget der i den grad mangler i debatten.

    Hvorfor bruger kommuner, andelsboligforeninger, landmænd og alle andre erhverv så renteswaps? Fordi det er markant billigere og fleksibelt end alternativet med fastforrentet obligationslån – det er i standard versionen faktisk også mere simpelt end et fastforrentet obligationslån. Hvem kan f.eks. forklare hvordan et fastforrentet konverterbar obligationslån egentlig er konstrueret?

    Så det er faktisk ganske normalt og billigt at kommunen bruger renteswaps – det har sparet kommunen og skatteborgerne for en del skattekroner gennem tiden, og vil også gøre det fremover. At visse kommuner så har brugt ganske avancerede konstruktioner med renteswaps er en anden sag, og forøvrigt også noget kommuner ikke har gjort i flere år.

    Det vil generelt være passende, hvis journalister, “eksperter” og andre der udtaler sig i disse sager rent faktisk fik alle nuancerer med i diskussionen. Man kunne f.eks. starte med at sætte sig ind i emnet, før man udtaler sig.

  3. Af Jørn Astrup Hansen

    -

    Ja, du har ret i, at et variabelt forrentet lån forsynet med en renteswap sædvanligvis er billigere end et konverterbart obligationslån til fast rente. Generelt er renten på et inkonverterbart lån højere end renten på et konverterbart lån.

    Men det skyldes jo netop, at der i den højere rente på et konverterbart obligationslån er indeholdt en præmie for låntagers ret til når som helst at kunne indfri restgælden til en kurs, der ikke kan overstige 100. Med præmien, eller merrenten, køber låntager sig sikkerhed for, at restgælden ikke stiger som følge af et rentefald.

    Ja, du har ret i, at det er de færreste beskåret på det teroretiske plan at kunne gøre rede for kursdannelsen på en konverterbar obligation. Men det er formentlig lige så få beskåret at kunne gøre rede for, hvorledes værdien af en swapaftale udvikler sig under alternative antagelser om renteudviklingen.

    I praksis giver den manglende indsigt i kusdannelsen på konverterbare obligationer imidlertid ikke problemer for den låntager, der kan finde ud af at slå op i avisernes kurslister. Værre er det for den låntager, der har swappet en variabel rente til en fast rente; for ham er der ikke megen hjælp at hente i avisernes kurslister.

    Det er klart, at der efter et så kraftigt rentefald, som vi har oplevet de senere år, er meget bagklogskab, megen bondeanger. Men jeg er tilbøjelig til at tro, at mange låntagere for sent forstod konsekvenserne af, at de med et variabelt forrentet lån og en swapaftale ikke havde nogen konverteringsadgang. Og jeg er af den opfattelse, at låntager sædvanligvis undervurderer værdien af konverteringsretten.

    Mange låntagere har næppe gjort sig tilstrækkeligt klart, at den negative værdi af swapaftalen kunne udvikle sig så dramatisk, som vi har set under de senere års kraftige rentefald.

    Du har naturligvis ret i, at værdien af swapaftalen ved udløb er nul. Men reguleringen af værdien undervejs er ikke nødvendigvis noget, der blot sker i et regneark. Således kan det være aftalt, at låntager skal stille sikkerhed for en negativ værdi af swapaftalen. Det kan jo godt volde problemer.

    Er der stillet pant for lånet, skal låntager ved salg af pantet skaffe likviditet til finansiering af den negative værdi af swapaftalen. Den låntager, der ikke blot kan gribe til lommen, risikerer at blive stavnsbundet af pantet, hvis han ikke kan skaffe den likviditet, der er en forudsætning for salget.

    Inkonverterbare obligationslån har tidligere givet anledning til problemer i perioder med kraftige rentefald. Der knytter sig i vidt omfang de samme problemer til renteswaps. Der er en grund til, at inkonverterbare lån i vidt omfang er blevet faset ud.

    Jeg tror, vi er enige i konklusionen: Nok har låntagerne ikke fået del i rentefaldet, men de har ikke haft et tab. Og så tror jeg, der er eksempler på, at låntager – sikkert også långiver – ikke havde den tilstrækkelige indsigt i, hvad det alt sammen gik ud på. Andelsboligforeningen Duegården kunne være et eksempel herpå.

  4. Af Fag Idioten

    -

    Det er naturligvis korrekt at renteforskellen på inkonverterbare og konverterbare løsninger er prisen på konverteringsretten (dvs. forsikringen mod rentefald), og at værdien af denne “forsikringspræmie” nok har været undervurderet tidligere. Specielt i højrenteperioder har denne forsikringspræmie jo afgjort værdi, men det er vel ikke der vi er dag?

    Selv om renteudviklingen er umuligt at forudsige, så er min påstand at der i dag er større risiko for rentestigning end rentefald, hvorfor inkonverterbare løsninger er mindre “farlige” i dag end for 4 år siden, og tilbage i 80erne hvor inkonverterbare obligationer var vældig populære.

    Ang inkonverterbare løsninger, så glemmer mange at F1-F10 også er inkonverterbare, og disse løsninger anbefales rask væk af alle såkaldte eksperter, trods det at de har præcist de samme egenskaber som renteswaps. De er bare dyrere.

    Det er naturligvis også korrekt at der ofte er kreditbetingelser tilknyttet en renteswap, hvor specielt rentefald i perioden mellem start og slut kan medføre sikkerhedstillelse. Det er dog sjældent betingelser som kommuner er ramt af, og heller ikke noget der er kendetegnet ved andelsboligforeninger.

    Kreditbetingelser etc. har dog ikke noget at gøre med selve renteswappen at gøre, men mere kundens kreditværdighed. I dagens marked er det sjældent at virksomheder tilbydes renteswap, hvis virksomheden ikke kan stille sikkerhed uden ødelæggende konsekvenser for alle parter.

    Men som du sikkert ved så var verden en anden for 4-6 år siden, og på det tidspunkt tog man nok lidt mere let på sikkerhedsstillelsen, da man ikke regnede det scenarie for sandsynligt. Det blev det så alligevel, og det har helt sikkert givet hovedbrud både hos virksomheden og banker. Specielt fordi en del virksomheden ikke havde den tilstrækkelige styrke til at modstå en sikkerhedsstillelse.

    Der er muligvis virksomheder, deriblandt andelsboligforeninger, der ikke har haft den tilstrækkelige indsigt i deres finansielle produkter, både nu og tidligere. Hvis det har været tilfældet, så burde de nok ikke have indgået aftalen. Derudover har de stadig fået præcist det de købte – nemlig en fastrente. Det tror jeg nok at de også forstod på tidspunkt.

    Onde tunge vil så tilføje at banken heller ikke skulle have solgt produktet, men det er rigtig meget bakspejlslogik. Når banken spørger om virksomheden forstår konceptet, og virksomheden og dens rådgivere siger ja, hvorfor skal banken så ikke sælge produktet?

    Grundlæggende er vi enige om tab, manglende gevinst osv. Min påstand er dog at alle er blevet klogere indenfor de seneste 4-6 år, og at brugen af renteswaps i dag er en rigtig god ide for rigtig mange virksomheder, deriblandt kommuner.

    Mht. de forskellige andelsboligforeninger, så bør alle nok spørge sig selv om at alle nuancerer er kommet frem i de historier. Det er f.eks. ikke utænkeligt at det er helt almindelige driftsmæssige problemer, der er årsagen til balladen. Det flytter jo selvfølgelige skylden over på andelsboligforeningen, hvilket jo er en markant mindre sjov historie for DR at bruge en time af den bedste sendetid på……

    Jeg vil afslutningsvis igen rose din blog for en højere grad af balance i forhold til nuancer end det meste andet der skrives for tiden. Jeg var bare lidt ked af slutningen, hvor jeg mener du falder i “Ekstra Bladet” fælden. Det var måske prisen for at få den i “Tanten”, hvilket også er fair nok. Ting skal jo sælges….

  5. Af Ib Larsen

    -

    Det ville klæde diverse journalister, specielt de som lavede “Sikke en fest” på DR, at få en skoletime hos Jørn Astrup.
    Alt for mange beskriver swaps fejlagtigt, Jørn Astrup rammer præcist humlen i produktet.
    Problemet kommer jo for de kunder der skal ud af swappen førtidigt. Holder man til udløb får man netop hvad man ønskede.
    Hvis de mange udsendelser og artikler om emnet startede med at slå betingelserne fast ville meget af den harme der omgiver swaps formentlig forstumme.
    Jeg kan iøvrigt forestille mig at der ville have været udsendelser der harmfuldt behandlede de store spekulationsgevinster swapperne havde givet såfremt vi havde haft kraftige rentestigninger.

  6. Af Lars P

    -

    Problemerne opstår jo typisk også først når banken pludselig kræver yderligere sikkerhed – og ellers lukker swappen med med et stort kurstab til føæge.

    Produkterne er typisk blevet solgt som renteafdækning (hvilket de også er jfr. ovenfor) a la et kontantlån.

    Problemet er bare at realkreditten ikke pludselig kommer farende med krav om yderligere sikkerhed – det gør bankerne (nogle ikke alle) og DET har været dyrt.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info