Der er valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. Valget afvikles fra den 24. januar til den 7. februar 2012. Det sker under omstændigheder, man normalt ikke forbinder med demokratiske foreninger. Nedenfor kan De, kære læser, læse lidt om, hvordan det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg dog kunne komme så galt af sted.
Lene Espersen, dengang økonomi- og erhvervsminister, oplyste på realkreditrådets årsmøde i april 2009, at hun ville lade foretage et servicetjek af de regler, der er gældende for fonde og foreninger, som tidligere har drevet virksomhed som kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber.
For en snes år siden valgte en række kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber at placere driften i aktieselskaber. Omdannelsen af kreditforeningerne var reguleret ved lov. Det var ikke tilfældet for de gensidige forsikringsselskaber, der spillede efter gehør. Forsikringsselskaberne synes navnlig at have ladet sig inspirere af sparekassernes fondsmodel, som siden viste sig at være ganske problematisk.
Men sparekasserne var selvejende institutioner (fonde). Det var de gensidige forsikringsselskaber ikke; de var (er) ejet af medlemmerne (forsikringskunderne). I farten overså forsikringsdirektørerne denne ikke uvæsentlige detalje. Forsikringsdriften blev placeret i aktieselskaber ejet af de gamle gensidige forsikringsselskaber, der blev ændret til andelsselskaber eller foreninger. Som hidtil ejet af kunderne.
Direktører og bestyrelser, der synes at have være drevet af egne ambitioner snarere end af hensynet til kunderne (ejerne), fortrængte over tid de faktiske ejerforhold. Det gamle gensidige forsikringsselskab Tryg, der er moderselskab i Tryg koncernen, hedder nu TryghedsGruppen. Skamløst kalder bestyrelsen TryghedsGruppen for en ”selvejende institution med medlemsindflydelse”. Det er en nyskabelse i den fondsretlige litteratur. Det er noget vås.
Man ville have troet, at ministerens serviceeftersyn ville have rettet op på forholdene. Men se om det skete. I foråret 2011 vedtog Folketinget en lov om tilsyn med de foreninger, der kom til at sidde tilbage med ejerskabet til realkredit- og forsikringsaktieselskaberne. Man kradsede lidt i overfladen. Foreningerne blev omfattet af tilsyn – men alene et såkaldt legalitetstilsyn. Foreningerne må gerne fortsætte med at dumme sig. Men kun på lovlig vis. På ingen måde fandt politikerne anledning til at værne om det medlemsejerskab, som så groft er blevet krænket.
I forbifarten besluttede lovgiverne i øvrigt, at bestyrelsesformænd for sparekasseaktieselskaberne ikke kan have sæde i sparekassefondens bestyrelse. Folketingets erhvervsudvalg, der understregede lovens store betydning for retssikkerheden og forståelsen af retfærdighed i befolkningen, ønskede, som det hedder i betænkningen, at markere, at de tidligere katastrofer bør få bestyrelsesmedlemmer i fondene til at forstå vigtigheden af deres rolle. Ak nej. Der skal skarp lud til skurvede hoveder.
Hvordan skulle da også bestyrelsesmedlemmerne forstå et så subtilt budskab, når end ikke myndighederne synes at have forstået forskellen mellem på den ene side fonde og på den anden side foreninger og andelsselskaber. Hele forløbet bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på medlemmerne af landets store andelsselskaber. Hvis et gensidigt forsikringsselskab ejet af kunderne efter andelsretlige principper helt ved egen kraft kan forpuppe sig og blive til en selvejende institution, så kan det vel også ske for et andelsmejeri eller et andelsslagteri.
Tryg er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når direktionen og bestyrelsen sætter sig på ejerskabet. I TryghedsGruppen, der i 1991 skrev generalforsamlingen ud af vedtægterne, havde der i 2008 i 17 år ikke været valg til repræsentantskabet. Bestyrelsen sad omgivet af 70 repræsentanter, som den alle selv havde udpeget. Bestyrelsen udpegede repræsentantskabet, der valgte bestyrelsen, der udpegede … .
Bestyrelsen havde tømt forsikringskundernes ejerskab for ethvert reelt indhold, bestyrelsen havde sat kunderne (ejerne) uden for indflydelse. Bestyrelsen, der var blevet magtfuldkommen, var kommet til at opfatte TryghedsGruppen som en fond, og myndighederne gjorde ikke noget for at bringe bestyrelsen ud af vildfarelsen.
Det er i dag muligt at gøre boet op. Under en kort men hektisk affære med Nordea mistede Tryg i 2002 sit livsforsikringsselskab; i 2005 lod bestyrelsen TryghedsGruppen sælge 40 pct. af skadesforsikringsselskabet. Tilbage sidder TryghedsGruppen. Uden liv og med 60 pct. skade. Det er en tragedie – en tragedie, som i væsentlig grad har svækket konkurrencen i det danske forsikringsmarked.
TryghedsGruppens bestyrelse bryster sig af en betydelig formue. 28 milliarder kroner har TryghedsGruppen puget sammen, når aktieposten i forsikringsselskabet optages til børsværdi. Og hvem har så tilvejebragt formuen? Det har forsikringskunderne. Livsforsikringskunderne, der på det skammeligste blev dumpet i Nordea, har efterladt 9,8 milliarder kroner i TryghedsGruppen. Borte har taget pengene, der kunne have været omsat i en forhøjelse af pensionen med 9 pct.
Skadesforsikringskunderne har siden 2005 hvert år betalt en merpræmie på i gennemsnit 11,4 pct. til Tryg for at finansiere udlodninger på 8,7 milliarder kroner til TryghedsGruppen (deres eget selskab) og eksterne aktionærer, som aldrig har indskudt en krone i forsikringsselskabet. Det er grove løjer.
Nu er der valg til TryghedsGruppens repræsentantskab. I Region Syddanmark. I perioden 24. januar – 7. februar 2012. Der er brug for nye kræfter i TryghedsGruppen. Hjælp til med at skabe nytænkning i repræsentantskabet. Stem på en af de nye kandidater.
Jørn Astrup Hansen
Medlem af TryghedsGruppens repræsentantskab
24. januar 2012 kl. 11:12
Et enkelt spørgsmål: Hvad blev der af den solidariske hæftelse?
Hvis det en dag går rivegalt for Tryg, kan kreditotetne så komme efter medlemmerne af de oprindelige andelsforeninger??
24. januar 2012 kl. 11:20
Forsikringsselskabet Tryg drives i aktieselskabsform, og moderselskabet, TryghedsGruppen, er et selskab med begrænset ansvar – og ikke en selvejende institution, som bestyrelsen hævder.
TryghedsGruppen er et selskab ejet af de til enhver tid værende forsikringstagere, og et selskab skal drives med henblik på at fremme ejernes interesser. Det bliver TryghedsGruppen ikke. Og det er problemet.
Den gensidige hæftelse bortfaldt i 1991.
Forsikringskundene/medlemmerne hæfter således ikke for koncernens forpligtelser.