Der er god grund til at beskære excesserne i den finansielle sektor ved beskatning eller på anden vis. Men at indføre en Tobin-skat af provenumæssige hensyn eller for at straffe bankerne giver ikke mening.
Regeringen forpligtede sig i regeringsgrundlaget fra oktober til at gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner (Tobin-skat). Siden er regeringen kommet ned fra det sorte tårn, og Danmark har overtaget EU-formandskabet.
Det har bragt regeringen i øjenhøjde med realiteterne, og forleden udtalte statsministeren om den såkaldte Robin Hood-skat, som Tobin-skatten lidt misvisende kaldes: »Jeg vil ikke være med til at gennemføre en transaktionsskat, hvor vi kan se, det vil betyde, at vi mister job ud af Europa.«
Hvis enhver skat skal vurderes i lyset af, hvad den betyder for beskæftigelsen, er der nok at tage fat på. Hvad med at afskaffe eller reducere skatten på arbejde? Det skulle nok få hænderne op af lommerne på ikke så få, og det vil øge udbuddet af arbejdspladser.
Tobin-skatten har navn efter den amerikanske økonom James Tobin, der udviklede sine ideer i 1972 – året efter, at USA havde forladt guldstandarden. Det var hans kongstanke, at man med en afgift på en halv pct. på valutatransaktioner kunne begrænse kortsigtede, spekulative valutabevægelser. Tobins tanker fik en renæssance i 1990erne, efter at valutakriser i Mexico, Sydøstasien og Rusland havde udstillet de nationale økonomiers sårbarhed over for store, spekulative kapitalbevægelser.
EU-Kommissionen har anslået, at en afgift på 0,1 pct. på omsætning af aktier og obligationer og 0,01 pct. på omsætning af derivater vil indbringe et provenu på 70 milliarder euro om året. Det er lidt uklart, hvad provenuet skal anvendes til. Den tanke har været fremme, at provenuet skulle anvendes til at bekæmpe effekten af klimaændringer, navnlig i udviklingslandene. Siden har G20-landene slået til lyd for, at provenuet skulle indgå i en indskydergarantifond.
FORTALERNE FOR TOBIN-SKATTEN med Sarkozy i spidsen synes at være drevet af helt elementære provenuhensyn snarere end af ønsket om at reducere spekulative kapitalbevægelser over grænserne. Og her er en skat med en betydelig, folkelig appel. Nu skal bankerne, som Sarkozy udtrykker det, betale for den skade, de har forvoldt.
Det er ikke nogen synderligt konstruktiv debat. På et tidspunkt, hvor bankerne læner sig tungt op ad statskasserne, giver det som udgangspunkt ikke mening at påføre sektoren yderligere byrder i form af nye skatter. En omsætningsafgift på aktier og obligationer, som alene har et provenumæssigt sigte, kan minde om en hvilken som helst anden punktafgift. På bæreposer eller karburatorvæske.
Der findes imidlertid typer af finansielle transaktioner, der er al mulig grund til at søge reduceret – eller helt afskaffet ved beskatning eller mere probate midler. Markedet for derivater, navnlig de såkaldte CDSer, der har udviklet sig til »financial weapons of mass destruction« (Warren Buffett, 2003), har potentialet til at destabilisere ikke blot finansielle markeder - men hele lande.
En forvokset finansiel sektor er en trussel mod det omgivende samfund. Det så vi i 2008 på Wall Street, og det så vi i Reykjavík. Der er brug for en downsizing af den finansielle sektor. Tilpasningen vil føre til færre arbejdspladser – også i Danmark.
19. januar 2012 kl. 16:44
Tanken og ønsket er jo som bekendt, at den skulle sætte en stopper for at de kapitalistiske drenge ikke skal malke al økonomi i verden til egen vindings skyld!!!
Så da du åbenbart ikke går ind for en sådan bremseklods, hvad er så dit bud på, hvad der kunne virke ?
19. januar 2012 kl. 18:52
Tobin-skatten, som den oprindeligt er udformet, tog sigte på at reducere omfanget af spekulative valutatransaktioner. Hensigten hermed var at stabilisere valutakurserne.
Nu synes hensigten at være at generere et provenue til statskasserne snarere end at påvirke bankernes, og spekulanternes, adfærd. Det må forekomme, at tidspunktet for at pålægge bankerne øgede skattebyrder ikke er velvalgt netop nu, medens adskillige banker i USA og Vesteuropa er afhængig af statsstøtte under en eller anden form.
Men der findes finansielle transaktioner – bl.a. i derivatmarkederne – som der er al mulig grund til at søge begrænset. Ved beskatning eller på anden vis. Snarere end at indføre en generel omsætningsafgift på aktier og obligationer forestiller jeg mig, at man med fordel kunne indsnævre sigtet.
19. januar 2012 kl. 18:59
Nu Tobin-skatten ikke have noget provenu fordi den ret omgående vil begrænse den gang lottoludomaner, der fiser rundt rundt og leger investorer på internettet.
Langt hovedparten af transaktionerne er rent pjat – der er ikke tale om seriøse investorer.
Det skaber en gang datasalat, som ingen djævel kan finde ud af.
Det er ikke mange måneder siden, at Finanstilsynet ikendte Nykredit (der var også andre af mindre format) en af de sædvanligt latterlige små bøder for at have undladt at indrapportere 2 millioner HANDLER over 3 år.
Hvis man er så længe om at finde ud af, at folk ikke fremsender de rapporter, de skal, så kan man ikke siges at følge med i hvad der foregår.
Mistanken om at Finanstilsynet ikke er opgaven voksen bestyrkes – og bestyrkes – og bestyrkes.
At Nykredit bare undlader – det gør, at påstande om uregelmæssigheder ikke kan gendrives – men forsømmelsen er så konsekvent, at der må være tale om bevidst omgåelse af kontrolforanstaltninger.
20. januar 2012 kl. 01:00
Politikernes tiltag forekommer at være alt for sent ude. Det nærmer sig mere komik.
Banker der i forvejen kører i slæbe gear, ligger bare de øgede omkostninger over på kunderne.
Under krisen i 2008 ville staterne ikke nationalisere bankerne, selv om de fleste banker i teknisk henseende allerede var insolvente.
Man besluttede at redde bankerne med ubegrænset statslig kredit.
Nu er staternes underskud eksploderet og skatteindtægterne er faldende.
Efter at have reddet økonomien, baseret på for meget gæld, med mere gæld, hvad gør man så?
Man øger skatterne!
Kære skatteborger, du får ikke lov til at betale en gang, men flere gange.
20. januar 2012 kl. 10:57
Synes at det er okay med en Tobin skat. Det kan måske være med til at dæmpe den spekulation, som banker og ikke mindst børsmæglere/spekulanter laver, og som ikke er til gavn for nogen/samfundet. Banker, forsikringsselskaber og advokater er ligesom blodsugende igler, de laver ikke noget som bidrager til BNP. De lever bare af sunde virksomheder og den hårdtarbejdende befolkning. Dem som laver noget reelt arbejde, betragtes som naive. Og giv dog ATP lov til at drive bank…sp kan det da være, at man kan få noget sund konkurrence indenfor banksektoren.
20. januar 2012 kl. 13:19
Lige en kommentar til Mogens:
ATP driver faktisk bankvirksomhed! De er en af de tunge aktionærer i FIH. Da ATP gik ind i FIH protesterede bankerne – de frygtede urimelig konkurrence. Denne frygt viste sig aldeles ubegrundet, for kort efter gik FIH i gang med at hæve marginerne betydeligt og opsige lån, også i tilfælde hvor låntager altid havde overholdt sine forpligtelser, og havde et sundt lån.
Der er i den grad behov for at skabe en modpol til bankernes de facto kartel. Ser du over perioden siden bankernes selvskyldte krise indtraf, har er basisrenten faldet dramatisk. Men den vækststimulerende effekt heraf er totalt udeblevet, for bankerne har hævet marginerne langt mere end basisrenten er faldet. Sjovt nok skiftes bankerne til at være den, der hæver renten, og de øvrige følger så med inden for 1-2 uger. Mærkeligt, ikke? Og især mærkeligt, at Konkurrencestyrelsen ikke undrer sig.
Noget andet er Finanstilsynets rolle. Ingen har stillet det ellers meget relevante spørgsmål: “Hvorfor snorksov Finanstilsynet i perioden 2005-2008, hvor en del banker voksede hovedløst og ukontrolleret baseret på en gennemført usund fundingstruktur og talentløs kreditvurdering?”
Finanstilsynet ventede med at gribe ind til langt efter krisen stod i lys lue – og siden har man så strammet så voldsomt op, at det forøger sektorens alvorlige problemer. Det er ikke først, når krisen ER indtruffet, at man skal gribe ind. Og at stramme kravene til kapitaldækning og likviditet når hele sektoren er i knæ i forvejen er direkte tåbeligt. Det gør kun ondt værre! Finanstilsynet – ligesom politikerne – skal styre kontra-konjunkturelt (dvs søge at dæmpe aktiviteten i opgange og at stimulere aktiviteten i nedture).
Men kan man så det? JA!
Men ingen kunne vel forudse finanskrisen? JO! Fx var der selv blandt ejendomsudviklere og -investorer, en hel del seriøse virksomheder, som undrede sig dybt over, at talblinde nybegyndere var i stand til at få finansieret tydeligvis urentable ejendomsinvesteringer i milliardstørrelse i årene op mod 2007/8. Når folk, der i bedste fald har taget en handelsskoleeksamen, i løbet af 2-3 år kan opbygge en balance på milliarder med negativt cashflow, og samtidig – hvilket burde kunne synliggøre, at virksomheden er totalt usund – kører rundt i Bentley og bruger privatjet, så venter en alvorlig krise lige rundt om hjørnet!
Kære bankfolk, om ikke andet så husk at det naturlige niveau for antallet af Bentleyer og privatjets i Danmark er ca. 5. Når tallet går over det, er udviklingen usund! Meget enkelt, ikke?
20. januar 2012 kl. 18:59
Jeg er da ret sikker på at en Tobin skat også vil bidrage til en både effektiv og (i mine øjne) korrekt down-sizing af den finansielle sektor.
For min skyld kunne de smide pengene i havet, men erkendt, der er andre områder hvor de nok kunne gøre mere nytte (og mindre skade end i den finansielle sektor).
Jesper
21. januar 2012 kl. 06:03
Jeg tror vi nok kan sammenfatte det hele med, at tilliden til bankerne er væk. En ting er investorernes tillid, men den politiske tillid er helt væk.
21. januar 2012 kl. 15:09
En fornuftig skat på transaktioner kan gøre maskinhandelen mindre på børserne og mindske de sindssyge valutatransktioner dor foregår på kryds og tværs i håb om at score på promillerne.
Der er matematikere der analyserer handelen med det formål at regurele kurser med det formål at tjene penge på de investorewr der ikke kan styre markedet. Dette bliver meget vanskelige hvis handeler beskattes. Hvordan provenuet skal bruges kan i høj grad diskuteres. Måske skulle banker og aktionærer have en tilsvarende skattelettelse ?
Men jeg tror at en Tobin skat er en god ide.
mvh Jacob Schønberg
29. januar 2012 kl. 01:04
Det er jo utroligt, hvilke påstande politikerne kan komme afsted med. “Straffe bankerne”? Ja, hvor kommer bankernes penge fra – selvfølgelig fra kunderne. Så det er slet ikke bankerne, der ender med at betale, det bliver dig og mig!
Den naturlige følge af transaktionsskatten er iøvrigt, at arbejdspladser i den financielle sektor flytter væk fra Europa, og det er vel også naturligt, at vi efter at have eksporteret masser af vore arbejdspladser i industrien, så også tager fat på at eksportere vore arbejdspladser i servicesektoren. Man kun ryste på hovedet af, at politikere, der skriger på arbejdspladser, ikke er i stand til at gennemskue dette scenarie.
14. februar 2012 kl. 13:19
Men vi skal også kikke op.
Det forlyder at Danske Bank vil bruge Euro-zonens lånemuligheder (Nationalbanken har de samme – til en billigere rente).
Via deres udenlandske filialer/datterselskaber.
Hvorfor? Fordi man lettere kan gemme sig blandt 500 banker.
Jeg ved ikke helt hvordan Onkel Nils har det med det.
Her indbetaler man 40 mia. DKK til stabiliseringen – fornuftigt nok situationen taget i betragtning – så hugger Danske Bank dem.
Tro mig – det vil man ikke blive ved med at finde sig i.
Man burde så tage tyren ved hornene og kværke Danske Bank, partere den og nationalisere resten.
I stedet kører man igennem med et stråmandsargument.
Spørgsmålet er: Hvor længe endnu kan Danske Bank få lov til at spille fandango?
Det bliver ret længe. De flexobligationer i udenlandsk besiddelse – øhhh, hvor mange af dem er købt af Danske Banks udenlandske filialer???