Finanskrisen har afdækket svagheder i revisionen af bankerne. I 8 af 10 krakkede banker havde revisor end ikke bemærkninger til going concern forudsætningen. Der er brug for strammere krav til revisor.
Det er ikke blot banker og kreditvurderingsbureauer, der har tabt højde under finanskrisen. Revisorstanden har måttet foretage betydelige nedskrivninger på kontoen for goodwill. Og her er ikke brug for nogen impairment test. Forholdet er til at få øje på. Selv for lægmand.
Ifølge DR’s 21 Søndag (27.11.) havde 8 ud af 10 krakkede banker en blank revisionspåtegning i det seneste regnskab. I 2 banker var der nok taget forbehold men så sent, at det ikke gjorde nogen forskel. For nogen. Men revisor, som nok ser splinten i sin broders øje, lægger ikke mærke til bjælken i sit eget øje. I et lettere belærende indlæg i dette blad den 4.12. går FSR – danske revisorer i rette med kritikken. Alle regler er overholdt; revisorerne har gjort det, de skal, fastholder FSR. Det er muligt nok, men det hjælper ikke noget, hvis offentligheden mener noget andet.
Et revideret regnskab er et øjebliksbillede, som kan ændres hurtigt og markant af pludselige og uforudsete begivenheder, fremfører FSR. Pludselig og uforudset! Nu be’r jeg Dem, fru Heilbunth. Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank krakkede alle i 2011. Der tilstødte sandelig ikke bankerne noget pludseligt eller uforudset. Længe havde de tre stået på bankernes dødsliste. De led en langsom død ved kvælning. I år 3 efter Lehman.
Revisor kan ikke bare stikke forbehold ud til højre og venstre, forsvarer FSR sig. Det gør revisor sandelig heller ikke! For en bank er et revisorforbehold på regnskabet det samme som at lukke banken, påpeger FSR. Ja, og det var måske netop det, revisor skulle have gjort. Om ikke ved udgangen af 2008 så ved udgangen af 2009 eller 2010. Men den opgave overlader revisor gerne til Finanstilsynet.
Revisor udtaler sig om historiske oplysninger. Revisor hverken kan eller skal forudsige den økonomiske udvikling, fortsætter FSR. Nej, men revisor skal tage stilling til, om going concern forudsætningen, som ligger til grund for årsrapporten, er opfyldt. Ifølge FSR’s egne anbefalinger skal revisor tage stilling til, om virksomheden kan forventes at fortsætte sin drift i mindst 12 måneder fra balancedagen.
Når revisor i 8 ud af 10 krakkede banker ikke har taget forbehold for going concern forudsætningen, må det forekomme, at revisors hit ratio er så lav, at øvelsen ikke har noget formål. Eller at revisor slet ikke har forholdt sig til going concern forudsætningen. Heller ikke i banker, der er gone snarere end going.
Måske er der for meget, der distraherer revisor. I 2009 hævede Amagerbankens revisor 8,1 mio. kr. i banken. Heraf 1,2 mio. kr. for at revidere bankens regnskab og 6,9 mio. kr. for ”andre opgaver”. Det er dog til at forstå, hvor revisor har haft sin opmærksomhed. Revisor ser ikke noget problem i forholdet. Nej, men det gør måske omverdenen.
Og så skal revisor gøre sig klart, at han er valgt af, og skal rapportere til, generalforsamlingen – ikke bestyrelsen. Alt for ofte orienterer revisor antennerne mod bestyrelsen eller – værre endnu – direktionen. Revisor ved nok, hvorfra forslaget om genvalg kommer. Men revisor må ikke blive bonkammerat med ledelsen. Der bør være krav om rotation. Og det er ikke tilstrækkeligt, at revisorer fra det samme firma blot bytter plads.
Berlingske Business 22.12.11
8. januar 2012 kl. 13:48
Enig i kritikken. Min erfaring med revisorer for virksomheder med vanskeligheder er at de lukker øjnene fast i. Omvendt opfinder de problemer, hvor der ikke er nogen problemer.
Tager vi Amagerbanken, så er der jo ikke nogen tvivl om, at problemerne var så store, at de ikke kunne have skrevet regnskabet uden revisors aktive medvirken til at skjule problemerne.
De store engagementer med kendte platugler til værdier der ikke på nogen måde afspejlede selv den mest euforiske udviklings muligheder.
Problemet er om man ikke skulle lave en banklicens, så revisor ikke blev udpeget af selskabet; men ansættes af det offentlige.
Sagen er, at banker leger med penge, der ikke er hverken deres egne eller aktionærernes.
Men det bliver nok heller ikke bedre, når man betragter Finanstilsynets katastrofale mangel på interesse for sin opgave.
18. januar 2012 kl. 20:00
Det er fuldstændig en misforståelse af revisors opgave. Indslaget i DR1 var også noget af det værste journalistik længe set, man forsøgte at pege skylden over på revisorerne for at den “stakkel’” dame tabte sine penge. “Der var ingen forbehold”, NEJ! Det er fordi man SELV skal åbne regnskabet og læse det, revisor skriver blot under på at de tal man læser er rigtige. Revisor laver stikprøver og efterser om talene er pålidelige. Det foregår jo altså ikke sådan at man bare kan bladre om på revisors afsnit og se “ingen forhold, nå så er det en god investering”. Revisor skal ikke vurdere en virksomhed. Ja going-concern skal der tages forbehold på. Men ved mange af bankerne havde revisorene på pågældende tidspunkt ingen chance for at kunne forud se at finansiel stabilitet ville sætte solvensgraden op. Det var jo det mange af bankerne knækkede nakken på.