Arkiver
Kategorier
- A.P. Møller-Mærsk (1)
- Aktier (4)
- Aktionær (1)
- ATP (1)
- Bankkrise (3)
- Bankpakke (3)
- Banksystemet (1)
- BankTrelleborg (2)
- Boliglån (1)
- Capinordic (1)
- Danmark (1)
- Dansk Økonomi (1)
- Don Ø (1)
- Elselskaber (1)
- Federal Reserve (1)
- Fibernet (1)
- Finansiel stabilitet (2)
- Finanskrisen (2)
- Finanstilsyn (1)
- Finanstilsynet (1)
- FOA (1)
- Fonde (1)
- Forbrug (1)
- Foreninger (1)
- GN Store Nord (1)
- Hybrid kapital (1)
- Ikke kategoriseret (3)
- island (2)
- KL (1)
- Klaus Zumwinkel (1)
- Konkurs (1)
- Krakket (1)
- Kreditforening (1)
- Kreditkrisen (1)
- Krisen (1)
- Kristian Jensen (1)
- Landbrug (1)
- Landbrugsjord (1)
- Ledelse (1)
- Lehman Brothers (1)
- LGT Bank (1)
- Likviditetsnød (1)
- Maersk Broker (1)
- Mogens Hugo (1)
- Nationalbanken (2)
- Parken (1)
- Pengeinstitutter (2)
- Pension (1)
- Pensionsselskaberne (1)
- Priskrig (1)
- Pyramidespil (1)
- Realdania (1)
- Rentegaranti (1)
- Roskilde Bank (2)
- Schwartz Thomsen (1)
- Scottish Widows (1)
- Skat (2)
- Sosu (1)
- Strejker (1)
- Subprime (1)
- Sundhedssektoren (1)
- Sydbank (1)
- UBS (1)
- Økonomi (1)
Parken og Flemming Østergaard havde det ikke let med reglerne for god selskabsledelse. Bedre blev det ikke af, at LD svigtede sin opgave som storaktionær. LD så passivt til under Don Ø.s tour de force.
2009 BLEV ET annus horribilis for Parken Sport & Entertainment A/S og for selskabets farverige formand, Flemming Østergaard, der, meget sigende for miljøet i Parken, var åbenbart fornøjet med sit tilnavn, Don Ø. Ja, som det er gået de seneste par måneder, kommer man let til at omtale Don Ø. i datid. Tilbage er bare Flemming Østergaard.
Don Ø. var – der var den igen – en renæssanceskikkelse, som ikke lod sig anfægte af Nørby-udvalgets rapport af 2004 om Corporate Governance. Sært nok forekommer der at have været et stigende antal brud på god selskabsledelse, siden vi i Danmark begyndte at tale om Corporate Governance. Kan det mon tænkes, at anbefalingerne for god selskabsledelse hos entreprenante virksomhedsledere blev et katalog over regler, som kunne omgås?
I PARKEN GJORDE Don Ø. op med det to-strengede ledelsessystem. Som arbejdende bestyrelsesformand var han her og der og alle vegne. Ingen anede, hvem der var direktør i Parken – næppe heller Don Ø. – men formanden, ham kendte alle. Don Ø. fik i Parken den samme plads, som Johannes Petersen havde i Nordisk Fjer. Men nu er Don Ø. blevet reduceret til naturlig størrelse – til Flemming Østergaard.
Længe kontrollerede Don Ø. en aktiepost på 33 pct. i Parken. Aktierne tilhørte den mystiske Steen Larsen, senere Steen Patrick Vela, nu Patrick De Vela, der havde gjort Don Ø. til bestyrelsesformand i sit selskab, SH Finans A/S.
I foråret 2009 måtte Steen Larsen slippe taget. To erfarne forretningsmænd fra provinsen erhvervede begge 15,6 pct. af aktiekapitalen i Parken. Flemming Østergaard var kommet i menneskehænder; for Don Ø. var det begyndelsen til enden.
DEN 19. NOVEMBER 2009 faldt maskerne. Parken varslede et underskud på en kvart milliard kroner, Flemming Østergaard måtte foreslå en markant reduktion af honoraret til bestyrelsesformanden, hvorefter han – for første gang – overlod ordet til koncernchef Dan Hammer. Siden har Don Ø.s hof været under hastig afvikling. På den ordinære generalforsamling i april 2009 forlod Hans Henrik Palm bestyrelsen, og på en ekstraordinær generalforsamling i december fulgte yderligere tre af Don Ø.s tro støtter efter.
Men hvordan var det dog muligt for Don Ø. og manden med de mange navne at kontrollere Parken med en aktiepost på blot 33 pct.? Det var det, fordi den anden storaktionær, Fåmandsforeningen LD (jamen det hedder den), med 30 pct. af aktiekapitalen forholdt sig passiv. Så sent som april 2008 indsatte LD ganske vist den tidligere LO-formand Hans Jensen i Parkens bestyrelse. Men det er lidt uklart, hvad Jensen havde med i bagagen, og allerede i december 2009 opgav LD igen sin plads i bestyrelsen.
LD UNDSKYLDER SIN passivitet med, at aktieposten i Parken kun udgør en meget lille del af LDs samlede investeringsportefølje, og at LD som hovedregel ikke har kræfter til at gå til alle generalforsamlinger. Det er en problematisk undskyldning. LD er en meget stor aktionær i Parken og med Larsens exit selskabets suverænt største og mest indflydelsesrige aktionær. Med indflydelse følger også pligten til at bruge den.
LD slog sig til tåls med, at man havde haft »enormt gode afkast« af investeringen i Parken. Man under sig over, hvorledes LDs kugleramme dog er indrettet. Ikke-realiserede afkast tæller vel ikke med – eller hvad? Siden aktiekursens all-time-high i april 2007 er børsværdien af LDs aktiepost i Parken i øvrigt faldet fra 1,5 mia. kr. til blot 200 mio. kr.
3. februar 2010 kl. 09:36
JØRN ASTRUP HANSEN,strålende belysning af den udviste passivitet fra LD´s side i forholdet til PARKEN!
Der er jo mange måder man kan kontrollere sine investeringer på, og i forholdet LD og PARKEN har de ledende personer i LD mig bekendt på det personlige plan haft MEGET ud af investeringerne!
Indbudt, uden egenbetaling ,til de utallige arrangementer i PARKEN til fodbold og koncerter med efterfølgende bespisning ,samt som deltagere i FCK´s udenlandske fodboldrejser.Til disse sammenkomster i ind-og udland har LD´s bestyrelse og ledende ansatte med deres familier altid siddet på første parket!
Her har de kunnet sole sig i lyset med politikere,skuespillere og andet godtfolk og i bedste fald ved ankomsten få en krammer af den navnkundige DON´Ø eller som du jo nu kalder ham Flemming Østergaard!
Dette SMØRERI har blændet disse LD-folks kritiske sans og derfor har man ALDRIG stillet det relevante spørgsmål-er vor investering i PARKEN god eller dårlig?
Iøvrigt mener jeg at LD betyder LØNMODTAGERNES INVESTERINGSFOND,hvilket i min optik klart må indikere, at disse mennesker har en forpligtigelse til at investere fondens midler i aktiver som giver bedst muligt afkast-det er nemlig andre menneskers penge og ikke deres egne!
I PARKEN har man investeret i EGEN vinding og fornøjelse, hvilket må siges værende noget betænkeligt og direkte angribeligt!
23. februar 2010 kl. 15:48
I atmosfæren af varm luft og ultraliberalistisk hængedynd har LD toppen boltret sig i gn. flere år af befolkningens tvangsindrevne dyrtidtillæg. Alene i år skal de forgyldes med kr. 75 millioner i “BONUS”.
For hvad.
Kammeradvokaten er sat på LD toppens udskejelser i form af et tag selv bord som i skrivende stund udgør 50 mia.