Bankekød a la Ama’r

Bankpakkerne har taget dynamikken ud af tilpasningsprocessen i banksektoren. Nødstedte banker kan ansvarsfrit tage imod indlån staten garanterer. Imens venter køberne på Godot – eller Finansiel Stabilitet.

DEN 6. OKTOBER skete det. Amagerbanken fik af Finanstilsynet besked om, at banken ikke opfylder tilsynets krav til solvensen. Forløbet mindede Jyllands-Postens redaktør om Gabriel García Márquez’ historie om et bebudet mord. Snarere var det vel et drab – et medlidenhedsdrab. Som en strandet hval havde banken længe ligget og våndet sig i strandkanten uden synlig vilje til at hjælpe sig selv ud på dybt vand.

Efter at have iagttaget streng tavshed i et år henvendte Amagerbanken sig i september til sine kunder. Banken beroligede kunderne med, at alle indskud er dækket af garantiordningen (bankpakke I). Ordningen havde i oktober 2008 den tilsigtede effekt; den skabte ro. Lidt for meget ro. Ordningen fungerer som en respirator, der gør det muligt at holde patienten i live, længe efter at hjernedøden er indtruffet.

Ligesom Amagerbanken havde Forstædernes Bank i fjor bragt sig i problemer med en aggressiv og letsindig udlånspolitik. Men i Forstædernes Bank viste bestyrelsesformanden rettidig omhu og handlekraft. Den 15. september 2008, seks timer før Lehman Brothers krakkede, kunne han præsentere bankens aktionærer for et købstilbud fra Nykredit. Forstædernes Bank var reddet. Formanden – for Forstædernes Bank altså – burde have haft årets bestyrelsespris.

Man tør jo ikke tænke på, hvordan det dog var gået Forstædernes Bank, om vi i september 2008 havde haft bankpakke I. De større banker, der i gamle dage – det er et år siden – påtog sig rollen som skraldemænd og ryddede op blandt nødlidende pengeinstitutter, har ændret adfærd med bankpakken.

Nu sidder de banker, der har de økonomiske muskler til at samle svage kolleger op, og venter på, at respiratoren skal blive slået fra, alt imedens de kæmper med mundvandet. Den faldne kollega skal en tur i »vaskemaskinen«, inden et parforhold kan komme på tale.

DAGEN EFTER at Amagerbanken havde oplyst, at der alligevel ikke var nogen bankpakke II på vej med posten, meddelte Sydbank, at man helt klart vil sondere terrænet, såfremt Amagerbanken ender i Finansiel Stabilitet. Amagerbanken ved ikke, hvordan Finanstilsynet er kommet frem til et solvenskrav på 13,6 pct., men nu ved den da, hvor den har sine venner. Det er blevet en kold tid. Men det er sikkert kun godt, om bankdirektørerne opfatter hinanden som konkurrenter snarere end gamle venner.

Det er imidlertid ikke til at forstå, at Amagerbanken, der med en solvens på 11,5 pct. opfylder solvensbehovet, som amagerkanerne selv har opgjort til 9,48 pct., skal på operationsbordet hos Finansiel Stabilitet, inden nogen vil lege med dem. Det kan jo også blive for nemt.

DET ER ÅBENBART, at flere pengeinstitutter hænger i en tynd snor. Givetvis er vi ikke kommet til vejs ende med en tilpasning af banksektoren. Danmark var blevet overbanket, og der er behov for en yderligere selektion. Bankerne havde fået rigeligt med varm luft på balancen – og på hylderne. Et udtryk herfor er de komplicerede, men inderligt overflødige »produkter«, som bankerne kanonsolgte til de stakkels kunder, der nu løber Pengeinstitutankenævnet på dørene.

Vi må håbe, at de voluminøse bankpakker, der er givet af et godt hjerte, ikke kommer til at forsinke den nødvendige proces. Bankerne skulle dog gerne være på plads om et år. Det er dræbende for tilliden til systemet, at vi skal se banker, der alene holder sig på benene ved hjælp af en statsgaranti, tumle hjælpeløse rundt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *